diploid (original) (raw)

Diploid, med to kromosomsæt. Højerestående planter og dyr med kønnet formering er diploide, da de grundlægges af to kønsceller, som hver bidrager med ét sæt kromosomer. Antallet af kromosomer hos en diploid organisme angives som 2_n_, hvor n er antallet pr. sæt. For mennesket er 2_n_ = 46; æg- og sædcellen indeholder hver 23 kromosomer.

Faktaboks

Etymologi

Ordet diploid kommer af græsk diplos 'dobbelt' og -id.