divertikel (original) (raw)

Divertikel er en udposning af væggen i et hulorgan, fx spiserør, mavesæk, tarm, galdeblære eller urinblære. Der skelnes mellem ægte divertikler, hvor hele væggen er udposet, og falske divertikler (pseudodivertikler), hvor den indre slimhinde i organet bryder ud gennem et svagt punkt i muskellaget i væggen, der omgiver organet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin diverticulum ‘sidevej’

En speciel form for divertikel er Meckels divertikel, der kan ses hos 1-2 % af voksne.