dronningerunde (original) (raw)
Dronningerunde på Amalienborg. Mette Frederiksen (S) kommer ud fra dronningen den 6. juni 2019 efter at være blevet udpeget som kongelig undersøger.
En dronningerunde eller en kongerunde er et formelt led i dannelsen af en ny regering. Det er en praksis, der er udviklet med afsæt i de overordnede regler i Grundloven.
Faktaboks
Dronningerunder er fra 1975 til 2022 foregået efter folketingsvalg samt, hvis en regering er gået af, uden at der er udskrevet valg. Efter regentskiftet i 2024 blev dronningerunder afløst af kongerunder.
Amalienborgrunden bliver til dronningerunden
Traditionen med at partilederne på tur rådgiver regenten kendes fra 1909, hvor den opstod af en konflikt mellem kong Frederik 8. og statsminister J.C. Christensen (V). Dengang blev det omtalt som Amalienborgrunden. Ordet kongerunde var ikke almindeligt dengang, men kan blive det under Frederik 10. Først i dronning Margrethes regeringstid (1972-2024) kom ordet dronningerunde til at indgå i sproget, tilsyneladende første gange i forbindelse med forhandlingerne om en ny regering i januar 1975.
Regentens rolle er kun formel
Regenten spiller ingen reel rolle i processen, og der foregår ingen politiske forhandlinger på Amalienborg.
Når den afgående eller tiltrædende statsminister “går til Dronningen” (eller til Kongen), er det således alene en formel måde at offentliggøre, hvordan det går med regeringsdannelsen.
Det er den fratrædende statsminister (der sidder på posten til en ny er udnævnt,) der har ansvaret for proceduren omkring regeringsdannelsen.
En statsminister kan godt omdanne en regering uden en dronninge- eller kongerunde og vil her kun være afhængig af, at en ny regering ikke har et flertal imod sig i Folketinget.
Hvis en statsminister vælger en dronninge- eller kongerunde, vil alle Folketingets partier blive hørt om deres råd til den videre proces. Formelt sker dette ved foretræde hos regenten.
Hvis partier med et flertal i Folketinget peger på en bestemt statsministerkandidat, kan vedkommende udnævne sig selv og afskedige sin forgænger. Formelt offentliggøres begge dele gennem regentens udnævnelse. Vedkommende kan herefter danne regering.
Forhandlingsleder
Hvis der ikke er et klart flertal for en bestemt statsminister, bliver regenten rådgivet om at udnævne en forhandlingsleder (af medierne undertiden betegnet som en kongelig undersøger), der får til opgave at undersøge mulighederne for at danne en ny regering. At blive udnævnt til forhandlingsleder giver den pågældende fordelen af at have initiativet i den følgende proces.
Folketinget som helhed er uden indflydelse på dronninge- og kongerunderne og skal ikke godkende en ny regering. Derimod er enhver regering afhængig af ikke at have et flertal imod sig i Folketinget.
Proceduren bidrager til at sikre, at der ikke udnævnes en regering, som har et flertal imod sig i Folketinget. Hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til en regering skal den ifølge Grundloven gå af.