dynamo (original) (raw)
Dynamo. I jævnstrømsgeneratoren induceres der en elektrisk spænding i ankerviklingens ledere, når de bevæges i et magnetfelt. Jævnstrømsmotoren er konstrueret på samme måde som generatoren. Når der sendes en jævnstrøm gennem ankerviklingen, som befinder sig i et magnetfelt, påvirkes ankeret af kræfter, der får det til at rotere. Den enfasede vekselstrømsgenerator adskiller sig kun fra jævnstrømsmaskinerne, ved at kommutatoren er erstattet af slæberinge. Vekselstrømmen overføres derfor direkte fra ankerviklingen til nettet. Seriemotorens magnetiseringsvikling gennemløbes af den samme strøm som ankeret, hvilket giver et felt og dermed et omdrejningstal, der varierer stærkt med belastningen. Shuntmotorens magnetiseringsvikling gennemløbes derimod af en konstant strøm. Herved bliver felt og omdrejningstal næsten uafhængige af belastningen.
En dynamo er en elektrisk maskine, der omdanner mekanisk energi til elektrisk energi. Dynamo er en ældre betegnelse, som blev anvendt i forbindelse med produktion af jævnspænding. I moderne sprogbrug kaldes den en jævnstrømsgenerator.
Faktaboks
Ordet dynamo er forkortet af engelsk dynamo-electric machine eller af tysk Dynamoelektrische Maschine. Det er dannet af græsk dynamis 'kraft, magt'.
Dynamoen består af et statorhus med faste, permanente magneter og et anker med et antal viklinger. Hver vikling er forbundet til en lamel på en kommutator, der er monteret på enden af akslen. For at få akslen til at dreje kræves en energikilde — det kan være en vandmølle, et cykelhjul eller en drivmaskine, f.eks. en dieselmotor.
Stator og anker
Statoren består af blødt jern og har 2 eller 4 udprægede poler. Små dynamoer er forsynet med faste magneter, mens større dynamoer har spoler, der danner elektromagneter.
I hver af ankerets mange viklinger dannes der under rotation en pulserende jævnstrøm, som til forveksling ligner en del af en sinusformet vekselspænding. Når viklingernes ender forbindes til hver sin modsat placerede lamel på kommutatoren, kan der aftages en pulserende jævnstrøm fra børster eller kulstykker, som presses mod de to lameller. Herved opstår der forbindelse til én vikling ad gangen, og når akslen drejer, vil der i korte øjeblikke være kontakt til én vikling, som afgiver sin strøm til den ydre kreds.
Stator og anker er opbygget af indbyrdes isolerede, tynde blikskiver for at reducere dannelsen af hvirvelstrømme og dermed mindske energietab.
Den ydre kreds er forbundet til en eltavle, hvor der er installeret beskyttelsesudstyr, fx sikringer.
Typer af dynamoer
I en seriedynamo er statorens og ankerets viklinger forbundet i en serie. Denne kobling anvendes sjældent i praksis, fordi den stigende strøm medfører en tilsvarende stigende spænding, og der derfor ikke opstår nogen tomgangsspænding. Dette undgås i en shuntdynamo, hvor de to viklinger er forbundet parallelt, og hvor der er indskudt en reguleringsmodstand i statorviklingen. Hvis serie- og shuntkoblingen kombineres, kaldes maskinen en kompoundmaskine. Her opnås en passende tomgangsspænding, og under drift vil spændingen stige på en måde, der kompenserer for det spændingsfald, der forekommer i kredsen.
Anvendelse
Dynamoer anvendes bl.a. i biler og i større udgaver som magnetiseringsmaskiner til trefasede synkrongeneratorer, der anvender DC-strøm til magnetisering af polhjulet. Enheden, der drives af maskiner som damp-, diesel- eller vandturbiner.