egernfamilien (original) (raw)

Egernfamilien er en stor familie af gnavere. Den omfatter næsten 300 arter af egern, præriehunde, siseler og murmeldyr.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Sciuridae (familie)

I størrelse varierer de fra olympic mountains-murmeldyret (Marmota olympus), som kan veje op til 11 kg, til afrikansk pygmæegern (Myosciurus pumilio), lille asiatisk pygmæegern (Exilisciurus exilis) og sortøret pygmæegern (Nannosciurus melanotis), der alle vejer under 20 gram.

De største ikkesvævende trælevende egern er de asiatiske kæmpeegern (slægten Ratufa); den største art i slægten, indisk kæmpeegern (Ratufa indica), kan veje op til 2,3 kg. De overgås dog i vægt af de største kæmpeflyveegern, især arten maskekæmpeflyveegern (Petaurista nobilis), der kan veje op til 3 kg.

Egernfamilien er udbredt i Afrika, Eurasien, Nordamerika og Sydamerika. Den nordligst udbredte art er polarjordegernet (Urocitellus parryii), der findes i arktisk Canada, Alaska og Sibirien; det kan gå i dvale i op til 9 måneder om året, under hvilken det kan nedsætte sin kropstemperatur til -3°C og pulsen til 1 hjerteslag/minut. Den højest levende art i familien er himalayamurmeldyret (Marmota himalayana), der kan forekomme i op til 5.500 meters højde.

Vores hjemlige egern er arten eurasisk rødt egern (Sciurus vulgaris) (ofte bare kaldet egern eller rødt egern), som er udbredt hele vejen til det østligste Sibirien. Slægten Sciurus er den største slægt i egernfamilien med 29 arter. De er typiske trælevende egern med lang, busket hale, der fungerer som balanceredskab under klatring og spring. Der findes adskillige andre slægter af trælevende egern, bl.a. de asiatiske pragtegern (slægten Callosciurus) og de afrikanske solegern (slægten Heliosciurus).

Talrige slægter i egernfamilien er jordlevende og lever typisk i huller under jorden. Den største artsrigdom af disse egern findes i Nordamerika, hvor de er repræsenterede af gruppen amerikanske jordegern, der bl.a. omfatter de velkendte stribede dværgjordegern (på engelsk chipmunks; slægterne Tamias og Neotamias), fem arter af præriehunde (Cynomys) og seks arter af murmeldyr (Marmota). I Eurasien omfatter de jordlevende egern bl.a. murmeldyr, sibirisk jordegern (Eutamias sibiricus) og flere arter af siseler (slægten Spermophilus). Afrika har også en mindre slægt af jordlevende egern, de afrikanske jordegern (Xerus), der bl.a. forekommer i ørkener, halvørkner og savanner. Sydamerika har derimod ikke jordlevende egern.

Der findes over 50 arter af flyveegern (stammen Pteromyini), som ved hjælp af en veludviklet svævehud kan svæve lange distancer mellem træer, op til over 150 meter hos visse arter. Langt de fleste er asiatiske, men de findes også i Nordamerika (2 arter) og Europa (1 art).

De mest sociale medlemmer af egernfamilien er præriehundene, der lever i store underjordiske kolonier. Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) findes i, hvad der omtales som "byer", hvoraf den største anslås at dække et areal på 65.000 km2 (halvanden gange Danmarks landareal) og huse omkring 400 millioner præriehunde.