lappeprøve (original) (raw)
Billedet viser ryggen på en person, som har fået foretaget en lappeprøve. Her er lapperne fjernet efter 72 timer, og man kan læse af resultatet, hvad personen er allergisk over for. Lapperne er mærket med hvert sit nummer, og lap nummer 10 var fyldt med perubalsam. Den kraftige rødfarvning og hævelsen i området, hvor lap nummer 10 har været, tyder på, at personen er allergisk over for perubalsam. Nogle af de andre felter, som er blevet røde, er stoffer, som indeholder spor af perubalsam.
Lappeprøve er en testmetode til at påvise kontaktallergi. Kontaktallergi er en sensibilisering, der kan medføre et allergisk kontakteksem. Lappeprøver er vigtige for at finde ud af, om eksem skyldes kontaktallergi, eller om eksemet har andre årsager. Lappeprøver identificerer det allergen, der er årsag til kontaktallergien.
Faktaboks
Også kendt som
lappetest, eksemprøve, epikutantest, patch test (eng.)
Den mest almindelige grund til at lave lappeprøver er håndeksem. Men eksemer andre steder, fx i ansigtet, fødderne eller andre steder på kroppen, især hvor der anvendes hudplejeprodukter, smykker eller andet metal, kan skyldes kontaktallergi. Tøj og sko kan være kilder til allergi.
Udførelse af lappeprøve
Testen udføres ved at placere små mængder af de stoffer, der mistænkes for at kunne være årsag til kontaktallergi hos personen, direkte på huden. Det er normalt kemikalier eller metaller. Man kan også teste med personens egne produkter som stofstykker eller salver, cremer og væsker. Tester man med produkter, er det som regel nødvendigt med yderligere tests, for at identificere det kemiske stof der er årsag til allergien (allergenet).
Lapperne, der bruges ved testningen, er placeret på et plasterstykke. De er formet som ret flade små skåle af aluminium, der ikke irriterer huden. I denne skål er der lagt en afmålt mængde af det stof, der er kendt for at kunne give allergi og er mistænkt som årsag i det aktuelle tilfælde. Man klæber så plasterstykket på huden, normalt på ryggen, så stoffet i den lille skål presses mod huden. Ofte tester man med 30-60 forskellige stoffer samtidig. De dækker en relativt stor del af ryggen. Man kan købe færdige sæt med kombinationer af forskellige stoffer, som kaldes testserier eller testpaneler. De bruges afhængigt af, hvad personen er udsat for. Her betyder erhverv og arbejdssituation meget.
De sidste fire uger før planlagt testning bør man undgå at få sol på ryggen. Fordi testpanelerne med de små aluminiumsskåle skal blive på plads og have tæt kontakt med huden, må man undgå at svede og bruse ryggen i de dage, testningen foregår.
Aflæsning af lappeprøve
Lapperne sidder normalt på i to eller tre døgn, før de tages af. Man aflæser så testen efter de 48 eller 72 timer. Yderligere aflæsning kan ske efter 72 eller 96 timer, nogle gange også en uge efter plastrene er taget af. Det skyldes, at immunsystemet er længere tid om at reagere på visse allergener. Testen kan udføres lidt forskelligt afhængigt af situationen.
Et såkaldt positivt udslag, der tyder på, at man har kontaktallergi mod det aktuelle stof, er en rød eksemplet, hvor skålen var. Man ser både rødme og en lille hævelse. Ved kraftige reaktioner kan der komme blærer og senere sår. Styrken på reaktionen graderes med plus-tegn og noteres.
Stoffer, der ofte er årsag til positive udslag ved lappetestning, er blandt andet nikkel, krom, akrylat, stoffer i hudplejemidler og i planter, og forskellige stoffer på arbejdspladsen.
Behandling
Den vigtigste behandling er, som altid ved allergi, at undgå det, man reagerer mod. Eventuelt må man bruge eksemsalver en periode for at få eksemet væk.
Fotolappeprøve
Nogle stoffer ændrer sig, når de udsættes for sollys, og den ændrede form kan sensibilisere. Det kaldes en fotoallergisk reaktion. Testning for fotoallergi sker ved at placere to ens rækker af de mistænkte stoffer på huden i små kamre, som UVA-lys kan passere. De små kamre sættes fast på ryggen i 48 timer med lystætte plastre. Ved aflæsningen, belyses den ene række så med UVA-lys, mens den anden række tildækkes af lystæt stof. Der foretages så en fornyet aflæsning af begge rækker efter yderligere 48 og 72 timer. Ved en fotoallergisk reaktion ses der en reaktionen i den række, der blev belyst, men ikke i den række, der var tildækket.