endemi (original) (raw)

En endemi er en sygdom, der har en stabil, vedvarende forekomst i et afgrænset område. Dette er i modsætning til en epidemi, hvor sygdommen har en øget forekomst.

Faktaboks

Etymologi

Ordet endemi kommer af græsk endemios 'indenlandsk', af en- og demos 'folk'.

Udtrykket endemi anvendes især om infektionssygdomme. Eksempler herpå er forekomsten af tuberkulose i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet og den fortsatte forekomst af malaria i Østafrika.

Ved hyperendemisk forekomst forstås en meget høj sygdomshyppighed.