euforiserende stoffer (original) (raw)

Euforiserende stoffer er stoffer, der fremkalder stærke psykiske oplevelser, undertiden visioner, hallucinationer, auditioner og andre ekstatiske fænomener og spiller derfor en central rolle i religionshistorien.

Faktaboks

Etymologi

Ordet euforiserende kommer af græsk euphoros 'let at bære, gunstig'.

I det gamle Indien og Persien var hamp vigtig i offerkulten (den vediske soma og zarathustriske haoma), men også i 1200-tallet fandtes den hashish-rygende Hashishiyun-orden i Persien. Euforiserende stoffer indgår i oprindelige religioner i Mexico (peyote og svampe), blandt de sydamerikanske shamaner (_ayahuasco_- og _yagé_-drikke) og blandt Stillehavsfolkene (_kava_-drik).

Med ungdomsoprøret i 1960'erne blev euforiserende stoffer brugt til bevidsthedsudvidelse, især stoffet LSD; i USA dannede Timothy Leary en LSD-religion.