fagot (original) (raw)

Fagotten er et dybtklingende træblæseinstrument med en smal konisk boring og et dobbelt rørblad anbragt i et S-formet metalrør. Den samlede rørlængde er omkring 21/2 m, og toneomfanget er B'-g''.

Faktaboks

Etymologi

af italiensk fagotto, af uklar oprindelse

Fagottens forgænger var dulcianen, som i midten af 1500-tallet udgjorde en hel familie med instrumenter i flere forskellige størrelser. Dulcianens krop var udskåret i ét stykke i modsætning til fagottens, der fra ca. 1670 blev dannet af fire dele; konstruktionsmåden er opstået omkring instrumentbyggerfamilien Hotteterre i Paris.

Den franske fagot, også kaldet den klassiske, fik en konkurrent i begyndelsen af 1800-tallet med den tyske, som teknisk er lettere at spille, og som har en helt anden klang. Den er blevet den dominerende type. I Danmark er der blevet bygget enkelte fagotter i midten af 1800-tallet i tysk tradition af Johan Christoffer Selboe.