farmakokinetik (original) (raw)

Farmakokinetik er beskrivelsen af, hvordan kroppen behandler, nedbryder og udskiller lægemidler.

ADME

Farmakokinetik kan inddeles i fire elementer, som samles under betegnelsen ADME:

Absorption: kroppens optag af lægemidler
Distribution: fordeling af lægemidlet i organismen, typisk gennem blodet
Metabolisme: omdannelsen af lægemidlet til aktive eller inaktive stoffer
Elimination: udskillelse af lægemidlet fra kroppen

Absorption

Absorption dækker over lægemidlets optagelse og dermed dets vej ind i kroppen. Vejen ind i kroppen afhænger af typen af lægemiddel. Tabletter, fx paracetamol mod svage smerter, skal sluges og opløses i mavesækken, for at det aktive stof kan optages over tarmvæggen og ende i blodet. Lægemidler som gives med sprøjte, ved inhalation eller gennem plaster absorberes anderledes og ofte hurtigere. Hastigheden hvormed lægemidler optages, og mængden af lægemiddel, der optages, har stor betydning for, hvor stærk og hurtig effekten af lægemidlet i kroppen bliver.

Distribution

Når lægemidlet er kommet i blodet, bliver det fordelt rundt i kroppen. En del lægemidler binder meget kraftigt til plasmaproteiner som albumin. Det gør, at lægemidlerne bliver bundet i blodbanen, og derved udskilles langsommere. Lægemidler i blodet kan trænge ud af blodbanen og ind i organer som hjerne, lever, muskler og fedtvæv. Lægemidlernes evne til at trænge ind i væv afgøres af lægemidlets fedtopløselighed. Fedtopløselige lægemidler som paracetamol vil nemmere kunne optages i hjerne, fedtvæv og organernes blodgennemstrømning. Distributionen af et givent lægemiddel er med til at afgøre lægemidlets virkninger og bivirkninger.

Metabolisme

Inde i kroppen kan lægemidler blive omdannet til andre stoffer. Leveren er ansvarlig for langt den største omdannelse af lægemidler, men det kan også foregå andre steder i kroppen. Levodopa, som er et middel mod Parkinsons sygdom, optages fx over blod-hjerne-barrieren og omdannes til dopamin i hjernen. I leveren sker omdannelsen ofte for at gøre fedtopløselige lægemidler mere vandopløselige, hvilket gør udskillelse gennem urin nemmere. Omdannelsen sker vha. enzymer, der ændrer lægemidlets kemiske struktur. Nogle lægemidler bliver svagere eller inaktive efter denne proces, mens andre først bliver aktive efter omdannelse. Det varierer fra person til person, hvor hurtigt leveren arbejder, og det kan påvirkes af alder, sygdom og genetik. Leverfunktion er derfor en vigtig faktor i forhold til dosering af lægemidler.

Elimination

Eliminering af lægemidler sker oftest via nyrerne og urinen, men også gennem galde, afføring eller udåndingsluft. Hvis udskillelsen går langsomt, kan lægemidlet ophobe sig og give flere bivirkninger. Derfor er nyrefunktion vigtig at forholde sig til, når mange lægemidler skal doseres.

Eliminationskinetik

Eliminationskinetik beskriver, hvor hurtigt et lægemiddel fjernes fra kroppen, og hvordan elimineringshastigheden afhænger af lægemidlets koncentration. Et lægemiddels farmakokinetik undersøges ved at måle koncentrationen af lægemidlet i blodet på forskellige tidspunkter efter indgift. Målingerne kan bruges til at bestemme lægemidlets biotilgængelighed, som angiver, hvor stor en del af dosis, der optages og når ud i kroppen.

Lægemidlets koncentration i blodet ændrer sig over tid og kan vises som en koncentrationskurve. Hvis lægemidlet gives direkte i blodet, falder koncentrationen hurtigt i starten, fordi stoffet fordeles fra blodet til kroppens organer og væv.

Førsteordenskinetik

De fleste lægemidler fjernes fra kroppen med en hastighed, der er proportional med koncentrationen i blodserum, hvilket vil sige, at jo højre koncentrationen af lægemiddel i blodet er, desto hurtigere forsvinder det. Dette kaldes førsteordenskinetik. Lægemidler, der fjernes på denne måde, har en konstant halveringstid hos en bestemt person og under ellers konstante forhold.

Halveringstiden (T½) er den tid, det tager for, at koncentrationen af et lægemiddel i blodet reduceres til det halve. Den kan variere relativt meget mellem personer og kan ændre sig ved sygdom. Halveringstiden kan angives som en karakteristisk værdi for hvert enkelt lægemiddel og er af betydning for, hvor ofte et lægemiddel skal gives for at opnå kontinuerlig virkning. Førsteordenskinetik giver en lineær sammenhæng mellem dosis og koncentration i blodplasma. For de fleste lægemidler betyder det, at en fordobling i dosis giver en tilnærmet fordobling i ønsket effekt.

Nulteordenskinetik

Når koncentrationen af lægemiddel i blodserum er blevet så høj, at elimineringen foregår med maksimal hastighed, vil lægemidlet udskilles med konstant hastighed, selvom koncentrationen i blodserum skulle øges yderligere. Dette kaldes nulteordenskinetik eller mætningskinetik. Nulteordenskinetik er en uønsket egenskab hos lægemidler, fordi der i de tilfælde ikke er en lineær sammenhæng mellem dosis og koncentration i blodplasma.

Almindelig alkohol (ethanol) er et stof, der fjernes med nulteordenskinetik. Mængden af ethanol ("promillen"), der fjernes fra kroppen per tidsenhed, er konstant.