fibrinolytiske system (original) (raw)
Fibrinolytiske system er et enzymsystem, der nedbryder bestemte proteiner, herunder fibrin, som er grundsubstansen i blodpropper. Systemet bidrager til at opretholde den hæmostatiske balance, som er balancen mellem blodstørkning (koagulation) og opløsning af blodpropper (fibrinolyse). I blodet fungerer systemet i balance med koagulationssystemet ved at nedbryde fibrin og dermed hindre uhensigtsmæssig blodpropdannelse.
Fibrinolyse er en proces, hvor fibrinnetværket i blodpropper degraderes. Det er en naturlig forekommende enzymatisk proces, der hindrer uhensigtsmæssig blodpropdannelse. Billedet viser et kar med en blodprop under opløsning, der består af blodplader og røde blodlegemer, der holdes sammen af et netværk af fibrin.
Systemets komponenter
Blodpropper opløses ved at enzymet plasmin kløver fibrintrådene til fibrinnedbrydningsprodukter. Vævsplasminogenaktivator (tPA) omdanner det inaktive proenzym plasminogen til det aktive plasmin.
Det fibrinolytiske system består af et inaktivt proenzym, plasminogen, som produceres i leveren. Dette proenzym kan aktiveres til det aktive enzym plasmin af forskellige aktivatorer som vævsaktivator (engelsk tissue plasminogen activator, t-PA) og urokinase. Det aktive enzym plasmin kan spalte forskellige proteiner, herunder fibrin, til nedbrydningsprodukter, som kan påvises i blodprøver som tegn på fibrinolytisk aktivitet.
Vævsaktivator antages at spille den største rolle i det cirkulerende blod, mens urokinase har størst betydning uden for blodbanen.
Systemet har også hæmmere af plasminogenaktivatorerne og af plasmin, herunder antiplasmin. Den vigtigste hæmmer af plasminogenaktivatorerne, plasminogenaktivator-inhibitor-1 (PAI-1), inhiberer nedbrydningen af fibrin, hvorfor et forhøjet niveau af dette i blodet er en risikofaktor for blodpropdannelse.
Både vævsaktivator og hæmmeren PAI-1 dannes i blodårevæggens endotelcellelag og kan derfor virke lokalt, hvor det måtte være nødvendigt i blodkoagulationsprocessen. PAI-1 produceres ligeledes i fedtvæv og bidrager til den øgede tendens til blodpropper hos overvægtige personer.
Aktivitet uden for blodbanen
Det fibrinolytiske system er også aktivt uden for blodbanen, hvor det bidrager til forskellige processer som ægløsning, sædcellens indtrængen i ægcellen, det befrugtede ægs implantation i livmoderslimhinden, betændelsesreaktioner og cellevandring, blandt andet i forbindelse med vækst af kræftsvulster.
Forstyrrelser i systemet
Øget aktivitet i det fibrinolytiske system kan bidrage til blødningstendens, mens nedsat aktivitet kan føre til blodpropdannelse. Det har vist sig, at personer, der har været ude for større fysiske traumer kan have svært forhøjet fibrinolytisk aktivitet, som skyldes udbredt aktivering af vævsfaktor.
Medicinsk behandling
Fibrinolyse kan anvendes til behandling af blodpropper for at forhindre skade på organer ved at forbedre blodtilførslen til disse. Her tilføres en fibrinolytisk aktivator som for eksempel streptokinase eller t-PA til blodet.