folkekultur (original) (raw)

Folkekultur, folklore, almuekultur, bondekultur, et folks traditionsstof, levevis og materielle kultur oftest på landet og i tiden før industrialiseringen.

Betegnelsen har rødder i 1800-t.s "opdagelse" af folkekulturen som folkeåndens udtryk med efterfølgende systematisk indsamling og optegnelse af mundtligt overleverede traditioner og af bondestandens materielle kultur. Landbefolkningen formodedes at være tættest på den oprindelige kultur i kraft af deres jævne levevis og ringe dannelse; det var derfor hos bønderne, man skulle finde træk af den autentiske nationale kultur, som adel og borgerskab havde skilt sig ud fra i kraft af deres internationale dannelse. Studiet af folkekulturen blev senere til universitetsfagene etnologi og folkloristik.

I vore dage opfattes folkekulturen som stående i kontrast til en international elite (se finkultur) eller til en massemediekultur, som den evt. må beskyttes imod. Folkekulturen findes ofte i traditionelle (bonde)samfund med en overvejende mundtlig tradition, blandt såkaldte oprindelige folkeslag. Den indgår ofte som central ingrediens i turistindustrien.

Folkekulturbegrebet er blevet kritiseret for at invitere til idealiserende beskrivelser af en fælles urkultur, der fandtes i en ikke nærmere defineret fortid, et billede uden sociale, geografiske, kulturelle og historiske forskelle.