frasering (original) (raw)
Frasering, inddeling af et musikstykke i kortere eller længere melodiske enheder.
Faktaboks
Ordet frasering kommer af græsk phrasis 'tale, udtryk'.
Fraseringen kan angives skriftligt ved hjælp af forskellige nodetegn (buer, accenter, karakterangivelser o.l.), men ved fremførelsen afhænger den i lige så høj grad af den udøvende kunstners kendskab til og indlevelse i musikkens stil og genre.