friskoletraditionen (original) (raw)
Friskoletraditionen. Med Christen Kolds friskole i Dalby ved Kerteminde, grundlagt 1852, blev spiren lagt til en tradition, som har sat sig dybe spor i dansk skolelovgivning og gennem årene skabt talrige små friskoler, især på Fyn. Fotografi fra begyndelsen af 1900-tallet.
Friskoletraditionen vedrører principper for skolevirksomhed uden for det offentlige skolesystem. Friskoletraditionen, der allerede manifesterede sig ved en lov om friskoler i 1855, har bevirket, at Danmark har en tradition for private skoler som fx friskoler og andre frie grundskoler, efterskoler og højskoler, som kun i ringe grad er underlagt regler fastsat af staten, selvom de modtager betragtelige offentlige tilskud.
Friskolernes tre grundpiller
Friskoleloven af 1855 byggede på tre grundpiller, som også i dag er afgørende i de frie skoleformer:
- forældreretten
- mindretalsretten
- skolefriheden
Forældreretten, der kan føres tilbage til 1100-tallet og oprindelig omhandlede retten til børns religiøse opdragelse, forstås i dag som forældrenes ret til inden for meget vide lovgivningsrammer at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises.
Mindretalsretten, der er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark ved Grundlovens vedtagelse i 1849, indebærer, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der må tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse.
Med baggrund i dette grundsyn har Danmark bl.a. besluttet undervisningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler er derfor omfattende og kan samles i fem frihedsprincipper:
- Idémæssig frihed: frit at kunne vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke samt at kunne modarbejde andre opfattelser.
- Pædagogisk frihed: frit at kunne vælge undervisningens indhold og metode; for frie grundskolers vedkommende uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold.
- Økonomisk frihed: frit inden for meget vide rammer at afgøre, hvordan skolens midler, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden.
- Ansættelsesfrihed: frit at kunne ansætte lærere uden hensyn til deres uddannelse og med mulighed for at ansætte og afskedige lærere med udgangspunkt i deres religiøse, politiske eller pædagogiske overbevisning.
- Elevfrihed: frit at kunne bestemme elevgruppens sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder.
Skolerne er underlagt et overordnet tilsyn fra Undervisningsministeriet og skal for at kunne godkendes være selvejende institutioner.