fuglebryst (original) (raw)
Fuglebryst er en frembuling af den forreste brystvæg (thoraxvæg), som dannes af brystbenet (sternum) og tilhørende ribbensbrusk.
Faktaboks
Forekomst
Incidensen er cirka 1 pr. 5.000. Fuglebryst er ca. fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Symptomer
Tilstanden kan give gener i forbindelse med at sove i bugleje eller ved visse erhverv, hvor der i perioder kan forekomme tryk eller slag mod brystkassen, fx ved visse typer af håndværksmæssigt arbejde, militæret, politiet etc.
Behandling af fuglebryst
Indikation for operation er primært på grund af kosmetiske gener samt af social og psykologisk betydning.
Behandlingen er primært anlæggelse af en brace, som er en korsetbehandling, hvilket primært anvendes hos unge under 18 år, hvor brystkassens skelet er relativt elastisk.
Nogle personer, særligt ældre, bliver tilbudt operation, hvor bl.a. ribbensbrusken fjernes og brystbenets placering remodelleres, også er kendt som en Ravitch procedure.