galionsfigur (original) (raw)

Voksmodeller til galionsfigurer til orlogsskibene Øresund (1766), Fyen (1736) og Vildmanden (1754).

En galionsfigur er en skulptur, normalt udskåret af træ, der tidligere sædvanligvis blev anbragt på galionen (en opbygning på fordækket) på større sejlskibe sammen med en del forgyldte ornamenter. Den kunne også anbringes på et skæg, som var en udbygning på forstævnen. I sejlskibenes seneste periode blev den blot fastgjort direkte på stævntræet.

Fra 1500-tallets begyndelse til slutningen af 1800-tallet indgik galionsfigurer især i orlogsskibenes overdådige udsmykning med bemaling, forgyldning og billedskærerarbejder, men de også kunne også findes på mange handelsfartøjer.

Galionsfiguren tjente først og fremmest som pryd. Samtidig blev den blandt søfolk ofte betragtet som en slags personificering af skibet, en talisman, som kunne bringe held og lykke. Det blev derfor set som et dårligt varsel, hvis den blev beskadiget.

Valg og vurdering af figur

Galionsfiguren på Ostindiefareren Det Gode Haab, 1775.

Valg og udformning af udsmykningen var en alvorlig sag, når der skulle bygges nye danske orlogsskibe. Mens et skib blev tegnet og sat i arbejde, gik orlogsværftet Holmens billedhuggere samtidig i gang med udsmykningen. Senere blev den gennemgået af Kunstakademiet, og først efter dettes godkendelse blev udsmykningen approberet af Admiralitetet.

Figuren kunne forestille et respektindgydende dyr, for eksempel en løve eller en ørn, men det var oftest en menneskelignende figur, som ikke sjældent var hentet fra mytologien, og som symboliserede noget, som kunne være karakteristik forbundet med skibets navn. Man skiftede nemlig normalt galionsfiguren ud, hvis skibet ændrede navn.

Der er i tidernes løb udvist stor opfindsomhed med hensyn til valg af figur og udformning. Mange figurer var i næsten naturlig størrelse og tillige af sådan en kvalitet, at de efterfølgende er blevet bevaret og opstillet rundt omkring som statuer eller skulpturer.

Kort historie

Man ved ikke ret meget om tidlige tiders skikke med at udsmykke skibes stævn. Det vides dog, at fønikerne havde en slags stævnfigurer, ligesom vikingerne havde dragehoveder.

I Europa stammer skikken som nævnt fra 1500-tallet. I Danmark er der dog ikke bevaret nævneværdige galionsbilleder fra tiden før 1807, hvor englænderne drog af med flåden. I hundredårsperioden fra søsætning af linjeskibet Dronning Marie i 1824 og til krydserkorvetten Valkyriens udfasning i 1923 er der således kun bevaret 17 galionsfigurer fra flådens skibe.

Det seneste orlogsskib, som blev udstyret med en galionsfigur, var Kongeskibet Dannebrog, hvis stævn bærer en figur forestillende en løve. Denne løve er et symbol på styrke, mod og kongelig magt og var et almindeligt motiv på danske kongeskibe.

I dag

Bovskjold på DFDS-rutebåden ENGLAND, 1963.

Der findes i dag kun ganske få bevarede sejlskibe, som har en galionsfigur. Brugen af galionsfigurer er dog på en måde ført videre i nutidens handelsskibe, idet disse ofte bærer et bovskjold med rederiets mærke.

I det danske Søværn findes der ligeledes en reminiscens af galionsfiguren i det våbenskjold, som alle myndigheder og skibe er udstyret med. Det er dog af beskeden størrelse (40 til 90 cm højt), idet det kun anvendes under havneanløb, hvor det oftest sættes på fronten af overbygningen.

Metaforisk brug af ordet galionsfigur

I overført betydning kan ordet galionsfigur i dagligsproget anvendes om en person, der for at give et godt indtryk er blevet placeret i forgrunden som leder eller topfigur uden nødvendigvis at have større indflydelse.

Læs mere i Lex