gasudveksling (original) (raw)
Gasudveksling er udveksling af gasser mellem luften i lungealveolerne og blodet.
Oxygen (O2) i luften, der indåndes kommer ned i alveolerne, passerer derefter den tynde alveolevæg og går videre over i blodet, som strømmer i de tynde blodårer (kapillærerne), der ligger som et fint netværk mellem alveolerne. Oxygenet binder sig til hæmoglobinet i de røde blodceller og transporteres derefter ud i vævet gennem blodbanen.
Kuldioxid (CO2) transporteres fra alle kroppens celler til lungekapillærnettet. Der går CO2 ind i alveolerne og transporteres ud af kroppen, når der åndes ud.
Hæmning af gasudveksling
Gasudvekslingen kan hæmmes, hvis der opstår sygdom, som
- medfører fortykkelse af alveolevæggen (fx fibroserende alveolitis)
- reducerer lungekapillærnettets areal (emfysem)
- hindrer blodtilførslen til lungerne (lungeemboli)
- afklemning af luftvejene (fx lungekræft)