generalstrejke (original) (raw)
Generalstrejke, omfattende politisk proteststrejke, som inkluderer langt hovedparten af arbejderne (lønmodtagerne) i et land, en region eller en by.
Mere afgrænsede arbejdskonflikter, fx inden for en enkelt branche, kan ikke kaldes generalstrejke.
Generalstrejker er uhyre sjældne, og de er som oftest kortvarige. De er enten rettet imod politiske initiativer fra parlament eller regering med det formål at tilbagekalde lovgivning, eller de er udtryk for generel solidaritet med lønmodtagerparten i en mere afgrænset konflikt.
Generalstrejker i Europa fra 1900
| perioden indtil 1945 | |
|---|---|
| Rusland | 1905, 1916-17* |
| Belgien | 1913 |
| Spanien | 1917 |
| Tyskland | 1917-21*, 1923 |
| Østrig | 1918, 1927 |
| Storbritannien | 1926 |
| Frankrig | 1934, 1936 |
| efterkrigsperioden | |
| DDR | 1953 |
| Ungarn | 1956 |
| Polen | 1956, 1970-71*, 1976, 1980-82* |
| Frankrig | 1968, 1995 |
| Italien | 1969, 2002 |
| Spanien | 1988 |
| Grækenland | 2010 |
| Italien | 2010 |
| *angiver perioder med flere gentagne generalstrejker. |
I årtierne omkring år 1900 var generalstrejkerne herudover et led i den syndikalistiske bevægelses strategi til gennemførelse af en samfundsomvæltning.
Internationalt nåede generalstrejkernes udbredelse et højdepunkt i mellemkrigstiden, især i kølvandet på Den Russiske Revolution og 1. Verdenskrigs afslutning.
Efter 2. Verdenskrig har generalstrejker især fundet sted i Østeuropa som protest mod de sovjetiskstøttede kommunistiske styrer, men de er også forekommet i Vesteuropa, bl.a. i Frankrig (1995) som reaktion på den borgerlige regerings forslag om reform af social- og pensionslovgivningen.
I Danmark har der aldrig fundet egentlige generalstrejker sted, men proteststrejkerne i forbindelse med Påskekrisen i 1920, folkestrejkerne under Besættelsen samt protesterne imod folketingsindgrebet i overenskomstforhandlingerne i 1956 var storstrejker, som nærmest kan betragtes som generalstrejker.