hasselnød (original) (raw)
Hasselnød er frugten af den vilde hasselbusk (Corylus avellana), eller den dyrkede (Corylus maxima).
Faktaboks
Også kendt som
engelsk hazelnut, fransk noisette, tysk Haselnuss
Hasselnødder høstes fra august-september. Friskplukkede hasselnødder serveres naturel fx ledsaget af madeira. Tørrede nødder anvendes i stuvninger, terriner, i kyllingeretter eller til fisk à la menuière, men bruges især i kager.
Hasselnøddens symbolik
Hasselnødden symboliserer bl.a. frugtbarhed, graviditet, hemmelighed og hårdhed. I det gamle Rom gav man nygifte nødder eller kastede nødder efter dem (jævnfør riskorn i vore dage).