havtaske (original) (raw)

Havtasken er en karakteristisk fisk med et meget stort hoved. Den hører til havtaskefamilien (Lophiidae) i tudsefiskordenen. Familien omfatter 34 arter og er udbredt i alle oceaner.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Lophius piscatorius

Den kan blive op til ca. 1,7 meter lang. Hovedet er meget bredt med et enormt gab med mange sylespidse tænder. De forreste rygfinnestråler er forlængede, og den første er stærkt bevægelig og har i enden en hudlap. Med denne "fiskestang" kan havtasken lokke byttet, fx andre fisk, hen til sig. Når byttet er tæt nok på, åbner havtasken pludselig sit store gab, og byttet suges ind og fastholdes af de bagudrettede tænder.

Havtasken er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav, hvor den findes på 20-1.000 meters dybde.