hippokamp (original) (raw)

Hippokamp er i antik mytologi og billedkunst et fabelvæsen, halvt hest, halvt fisk, som ofte optræder sammen med havguderne Poseidon (romernes Neptun), Amfitrite og Triton.

Faktaboks

Etymologi

Ordet hippokamp kommer af græsk hippokampos 'søhest', af hippos 'hest' og kampos 'dyr, der bugter sig'.

På græsk bruges ordet tillige om søhesten (på latin Hippocampus), den lille fisk, der muligvis har givet inspiration til fabelvæsenet.

I Grækenland er disse fabelvæsener blevet afbildet fra mykensk tid til hellenistisk tid. Fra arkaisk tid ses de ofte trækkende Poseidons vogn.

I Etrurien er de gerne vist sammen med nereider eller i sammenhæng med begravelser. I Rom optræder de fx på sarkofager, især i kejsertiden.