hjælpemidler (original) (raw)
Hjælpemidler er ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknologi, som er tilpasset eller specielt designet til at forhindre, kompensere, kontrollere, lette eller neutralisere funktionsnedsættelse og dermed lette dagligdagen for personer med handicap. På denne måde benyttes hjælpemidler til at understøtte aktivitet og deltagelse i hverdagslivet for brugerne og bidrager hermed til en selvstændig tilværelse. Mange hjælpemidler er ganske enkle redskaber, som kan lette de daglige gøremål i hjemmet. Forlængede skafter eller tykkere håndtag på redskaber kan gøre mange funktioner nemmere. Der findes hjælpemidler til åbning af vandhaner, medicinglas og mælkekartoner samt bestik og knive, som det er nemmere at holde på og bruge. Andre hjælpemidler er fx stokke og andre gangredskaber, skoindlæg, ortopædisk fodtøj, kørestole til ganghandicappede samt specialsenge.
Inddeling af hjælpemidler
Hjælpemidler kan inddeles i genbrugshjælpemidler, personlige hjælpemidler og hjælpemidler baseret på velfærdsteknologi.
Genbrugshjælpemidler
Genbrugshjælpemidler karakteriseres ved at kunne genbruges eller recirkuleres til flere borgere som en del af et rehabiliteringsforløb eller udlån i forbindelse med en funktionsevnenedsættelse. Hjælpemidlerne udlånes til borgerne eller patienterne, tilbageleveres efter endt brug, og kan efter rengøring mv. genudlånes til en anden. Indenfor denne kategori findes:
- hjælpemidler relateret til mobilitet og forflytning, fx krykker, rollatorer og manuelle kørestole
- hjælpemidler relateret personlig pleje, fx gribetænger, påklædningshjælpemidler eller specialbestik og kopper
- hjælpemidler til personer med kommunikative, eller sansemæssige udfordringer (fx syn og hørelse), fx forstørrelsesglas eller tekst- eller billedtelefoner
- hjælpemidler til hjemmet, fx skridsikre måtter, bruse- og badestole eller toiletforhøjere
- arbejdsstole eller ergonomiske redskaber, fx knive med vinklet greb.
Personlige hjælpemidler
Personlige hjælpemidler karakteriseres ved ikke at kunne recirkuleres eller genudlånes til andre. Fælles er, at de bæres på kroppen, hvorfor de af hygiejniske årsager eller på grund af en særlig tilpasning ikke kan genanvendes. Indenfor disse findes:
- hjælpemidler relateret til personens mobilitet og forflytning, fx specialpuder og madrasser til trykaflastning, individuelt tilpassede kørestole, eller ortopædiske hjælpemidler (ortoser), fx skinner og bandager til aflastning af syge led og forskellige proteser til arm- og benamputerede
- hjælpemidler relateret personlig pleje, fx specialdesignede gribetænger og -redskaber, bleer, stomiposer, brystproteser eller parykker
- hjælpemidler til personer med kommunikative udfordringer, fx kaldeapparater og høreapparater.
Velfærdsteknologiske hjælpemidler
Velfærdsteknologiske hjælpemidler indebærer teknologiske og digitale redskaber, der kan understøtte personer i deres hverdag ved at gøre dem mere selvhjulpne og fremme deres livskvalitet. Indenfor disse findes:
- hjælpemidler relateret personens mobilitet og forflytning, fx elektriske køretøjer eller lifte
- hjælpemidler relateret personlig pleje, fx elektroniske toiletter
- hjælpemidler til personer med kommunikative og kognitive udfordringer, fx talegenkendelses- og kommunikationsredskaber eller GPS-ure til personer med demens
- hjælpemidler til hjemmet, fx robotstøvsugere eller smart home-løsninger til lys, varme, døråbning mv.
- hjælpemidler til sundhed og overvågning, fx blodsukkermålere, telemedicinske løsninger eller sensorer til faldregistrering.
Anskaffelse af hjælpemidler
De personlige hjælpemidler opnås gennem en særlig hjælpemiddelformidling, der varetages af ergoterapeuter eller fysioterapeuter i kommuner, på hospitaler eller på en hjælpemiddelcentral.
Man kan få hjælp til anskaffelse af hjælpemidler fra kommunen, når det drejer sig om varige lidelser. Hjælpemidlet kan fås som udlån, eller der kan gives et økonomisk tilskud eller lån til anskaffelsen. Serviceloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger anviser de betingelser, man skal opfylde for at modtage hjælpemidler. Alle kan i princippet søge kommunen om et hjælpemiddel, men oftest sker det efter samråd med særligt sagkyndige, fx ergo- og fysioterapeuter på sygehusene og i kommunerne, som hjælper med at vurdere, hvilke handicap der hos den enkelte kan lettes med et hjælpemiddel.
Bevilling af hjælpemidler i Danmark
I Danmark bevilges hjælpemidler efter Serviceloven ud fra en helhedsvurdering baseret på personens samlede situation og behov for hjælp. I FN’s handicapkonvention beskrives lighedsprincippet, også kaldet kompensationsprincippet, som indebærer at mennesker skal stilles lige, dvs. at mennesker med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal tilbydes tilstrækkelig kompensation for følgerne. Derfor påhviler det hjælpemiddelformidleren at sikre et tilstrækkeligt kendskab til personens samlede situation for at kunne vurdere, hvordan den rette kompensation opnås.