hjernesvind (original) (raw)
Hjernesvind er en tilstand, hvor hjernevævets masse reduceres som følge af mere eller mindre diffus celledød i hjernen eller dele af hjernen. Det er primært nervecellerne (neuronerne), og forbindelsen mellem disse, der går til grunde, hvorved støttecellerne (gliaceller) kommer til at dominere, og ligefrem øges i antal. Er vævet præget af mange gliaceller, bruges ofte betegnelsen gliose. En afgrænset læsion, fx efter en blodprop med død af alle celletyper, hører ikke med til begrebet hjernesvind.
Faktaboks
Også kendt som
hjerneatrofi, gliose (når gliaceller dominerer området med hjernesvind)
Sygdomme, som fører til hjernesvind, er primært de neurodegenerative sygdomme. Ved generaliseret og udbredt hjernesvind svækkes mange forskellige hjernefunktioner, mens mere afgrænset hjernesvind fører til tab af funktioner, der styres af det aktuelle hjerneområde.
Årsager
Hjernesvind optræder oftest som led i neurodegenerative sygdomme og fører dermed til demens. Den almindeligste neurodegenerative sygdom er Alzheimers sygdom. Hjernesvind kan også skyldes aldersforandringer i hjernens blodårer (aterosklerose), hjernebetændelse eller følger af forgiftning med kulilte (carbonmonoxid, CO).
Symptomer
Symptomerne vil afhænge af hvilke hjerneområder, der er ramt af hjernesvind. Mange neurodegenerative sygdomme giver et ret generaliseret hjernesvind og medfører symptomer med tab af intellektuelle funktioner (sprog, hukommelse, orientering, planlægning og strukturering). Hjernesvind i hjernens tindingelap kan føre til epilepsi.
Diagnose
Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien, klinisk undersøgelse og tillægsundersøgelser. CT- og MR-scanning af de strukturelle forhold kan således afsløre hjernesvind i form af områder med reduceret hjernemasse. I denne sammenhæng bruges betegnelsen atrofi af hjernen eller dele af hjernen.