hjerteklapsygdom (original) (raw)
Hjerteklapsygdom omfatter forsnævring (stenose), utæthed (insufficiens) eller en kombination heraf i en eller flere af hjertets fire klapper: aortaklappen, mitralklappen, pulmonalklappen og trikuspidalklappen.
Typer
Aortastenose er en af de hyppigste hjerteklapsygdomme i Danmark og på verdensplan.
Hjerteklapsygdom omfatter forsnævring (stenose), utæthed (insufficiens) eller en kombination heraf. Alle hjerte fire klapper kan rammes, og flere klapper kan være påvirket samtidigt.
Anatomisk inddeling
Man inddeler hjerteklapsygdomme i hhv. venstre- og højresidige hjerteklapsygdomme alt afhængig af om de er de venstresidige klapper (aorta- og mitralklappen) eller de venstresdigige klapper (pulmonal- og trikuspidalklappen), der er syge.
Primær og sekundær hjerteklapsygdom
Derudover skelner man mellem primær og sekundær hjerteklapsygdom, hvor primær hjerteklapsygdom er en sygdom i selve hjerteklappen, mens sekundær hjerteklapsygdom dækker over sygdom i de omkringliggende strukturer, som påvirker hjerteklappen (gør den enten stenotisk eller insufficens, eller en kombination).
Forekomst
I Danmark og på verdensplan er venstresidig hjerteklapsygdom (aortastenose, mitralinsufficiens, aortainsufficiens og mitralstenose) hyppigst, og aortastenose er den hyppigste.
Årsager til hjerteklapsygdom
Hjerteklapsygdomme kan være medfødte (kongenit) eller erhvervede. Erhvervet hjerteklapsygdom er hyppigst. Eksempler på medfødt hjerteklapsygdom er bikuspid aortaklap og mitralprolaps. Et eksempel på erhvervet hjerteklapsygdom er hjerteklapbetændelse eller aortastenose.
Nogle medfødte hjerteklapsygdomme kan også disponere til erhvervet hjerteklapsygdom. For eksempel er risikoen for aortastenose større i en bikuspid end en trikuspid aortaklap.
Tidligere var en af de almindeligste årsager til hjerteklapsygdom gigtfeber, som er en reumatisk hjerteklapsygdom. I lande, hvor antibiotika anvendes systematisk, er reumatisk hjerteklapsygdom imidlertid sjælden.
Medfødt hjerteklapsygdom
Medfødt bikuspid aortaklap består af to flige i stedet for tre. Hos nogle med bikuspid aortaklap udvikles aortastenose eller aortainsufficiens.
Ved mitralprolaps hvælver (prolaberer) mitralklappens flige sig op i venstre forkammer, når venstre hjertekammer trækker sig sammen. Dette er i tidlige stadier uden betydning, men kan med tiden medføre behandlingskrævende mitralinsufficiens.
Erhvervet hjerteklapsygdom
I den vestlige verden er aortatenose er den hyppigste hjerteklapsygdom. Årsagen til aortastenose er typisk forkalkning af klappen, som bevirker at åbningen af klappen vanskeliggøres, og den derfor bliver forsnævret. Ved hjerteklapbetændelse forekommer det, at voksende væv (vegetationer) gør en eller flere hjerteklapper utætte (inusfficiens) eller forsnævrede (stenose).
Symptomer på hjerteklapsygdom
Symptomer på hjerteklapsygdom er kortåndethed ved anstrengelse, siden i hvile, pga. væskeophobning i lungerne, som oftest skyldes venstresidigt hjertesvigt udløst af aorta- og mitralklapsygdom. Brystsmerter forekommer især ved sygdom svarende til aortaklappen. Besvimelser ved anstrengelse ses også ved aortastenose. Klapsygdommen kan kompliceres af blandt andet hjerterytmeforstyrrelser, hyppigst atrieflimren, og blodpropper (embolier). Sent i forløbet optræder der højresidigt hjertesvigt med forstørret lever, væskeophobning i bughulen (ascites) og hævede ben (ødemer).
Diagnose ved hjerteklapsygdom
Diagnosen stilles ved hjælp af stetoskopi af hjertet, hvor en mislyd angiver arten af klapsygdommen og ved hjælp af ekkokardiografi. Evt. supplerende undersøgelser kan være CT-scanning eller MR-scanning af hjertet samt hjertekateterisation.
Behandling af hjerteklapsygdom
Behandling af hjerteklapsygdom vurderes altid i forhold til graden af symptomer. Ved lettere symptomer søges det som regel at reducere graden af symptomer ved hjælp af medicin. Ved sværere symptomer kan operation være en del af behandlingen. Ved operativ behandling af hjerteklapsygdom kan en kunstig hjerteklap indoperereres. En kunstig hjerteklap kan være lavet af metal eller biologisk materiale, såsom væv fra et dyrehjerte. Der kan også indsættes en kunstig hjerteklap via et kateter gennem lysken.