hvidhval (original) (raw)

Hvidhvalen er en op til 5 m lang og 1,5 tons tung tandhval i familien hvidhvaler. Hannerne er lidt større end hunnerne. Ungen er ved fødslen ca. 1,5 m lang og skifergrå. Den bliver først helt hvid som voksen.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Delphinapterus leucas

Den kaldes også "søpapegøjen" (sea canary) pga. de specielle lyde, den frembringer. I modsætning til de fleste andre hvaler har den en bevægelig hals. Den forekommer kystnært ved Alaska, Canada, Grønland, Norge og Rusland, og en isoleret bestand findes i Saint Lawrencebugten. Den har gæstet Danmark og den indre Østersø flere gange.

Hvidhvalen lever af stimefisk, krebsdyr og blæksprutter. Den optræder ofte i store flokke.