immunologi (original) (raw)
Immunologi er læren om menneskers og dyrs forsvar mod biosfærens mikroflora, det vil sige læren om immunforsvaret, dets opbygning og funktion.
Faktaboks
Ordet immunologi kommer af latin immunis 'fri for', af in- og munis 'som udfører et hverv, giver en ydelse' og -logi
Immunforsvaret indgår i en række processer, der er afgørende for organismens beskyttelse mod infektioner, fx med virus, bakterier og svampe samt nogle kræftformer. Det er involveret ved alle former for betændelse (inflammation), inklusive de mange former, der ikke udløses af mikroorganismer, men fx af fysiske traumer. Immunforsvaret er desuden ansvarligt for afstødning af transplanterede organer. Forstyrrelser i immunforsvaret er det direkte grundlag for allergi og autoimmunitet, som er organismens beskadigelse af egne celler. Behandlinger, der ændrer immunforsvarets funktioner (immunterapi), har derfor stor praktisk betydning.
Historisk baggrund
Det videnskabelige grundlag for immunologien er blevet tilvejebragt siden midten af 1800-tallet med erkendelsen af, at mikroorganismer i eller på organismen kan fremkalde infektionssygdomme, og at mennesker og dyr huser et arsenal af celler og molekyler, der specifikt genkender og eliminerer komponenter (antigener), der er fremmede for organismen.