indkomstfordeling (original) (raw)

Indkomstfordeling er fordelingen af den samlede indkomst mellem borgerne i et samfund. Indkomstfordelingen har betydning for fordelingen af levevilkår og velfærd. Der er derfor betydelig offentlig interesse for både beskrivelser af, hvordan indkomstfordelingen ændrer sig med tiden, og for at forstå, hvad der bestemmer fordelingen af den samlede indkomst.

Mål for indkomstulighed i udvalgte lande opgjort ved disponibel indkomst i 2022

Opgørelse

Indkomstfordelingen kan opgøres på forskellig vis. For det første findes der en række indkomstbegreber. Eksempelvis kan man belyse befolkningens markedsindkomster (indtjeningen før betaling af skat og modtagelse af offentlige overførsler) eller disponible indkomster, som måler indkomsterne efter skat og overførsler. For det andet skal der vælges en indkomstenhed.

Ækvivalering af husstande

Vælges den enkelte person som indkomstenhed, fås et skævt billede, fordi de fleste lever i familier, inden for hvilke forbruget er fælles. Personer med lav eller ingen faktorindkomst kan leve i en familie, hvis øvrige medlemmer har høje faktorindkomster. Vælges familien eller husholdningen som indkomstenhed, fås også et skævt billede, hvis der ikke tages hensyn til forskelle i antal familiemedlemmer.

I de fleste analyser bruges derfor en såkaldt ækvivalensskala, som indebærer, at familiens medlemmer tildeles hver sin vægt; fx kan den første voksne i familien sættes til 1, den næste til 0,7 og børn til 0,5. Vægtene lægges sammen og divideres op i familiens indkomst. Hvis indkomstbegrebet er disponibel indkomst, får man på den måde den disponible indkomst pr. ækvivalent familiemedlem. I de fleste analyser af indkomstfordelingen bruges et mål af denne type som det bedste udtryk for fordelingen af forbrugsmuligheder.

Fordeling i et år eller over hele livet

De fleste analyser ser på fordelingen i et enkelt år. Man vil imidlertid kunne opnå et mere dækkende billede af indkomstfordelingen ved i stedet at se på fordelingen over hele livet, men af datamæssige grunde er dette mere vanskeligt.

Forskellige mål for indkomstfordeling

Når en analyse af indkomstfordelingen har præciseret, hvilket indkomstbegreb og hvilken indkomstenhed der anvendes, ønsker man at sammenfatte fordelingen på en enkel måde. Det simpleste er at sammenfatte indkomstfordelingen i et enkelt tal. Den mest anvendte sammenfatning er gini-koefficienten, som kan antage værdier fra 0 til 1. En lav gini-koefficient er udtryk for en ligelig indkomstfordeling.

Indenfor dansk indkomststatistik har man som alternativ brugt den såkaldte maksimale udjævningskoefficient. Den angiver, hvor stor en del af den samlede indkomst, der hypotetisk skulle overføres fra mennesker med indkomst over gennemsnittet til mennesker med indkomst under gennemsnittet for at skabe fuldstændig lighed i indkomstfordelingen. Andre former for fordelingsmål ser på, hvor stor en andel af den samlede indkomst, der ejes af en bestemt del af befolkningen. Det kan eksempelvis være den ene procent, der har de højeste indkomster.

Årsager til indkomstulighed

Udover beskrivelse af indkomstfordelingen er der betydelig interesse knyttet til en forståelse af baggrunden for eksistensen af indkomstforskelle og af udviklingen i disse forskelle over tid. Forskelle i faktorindkomsterne beror på flere forhold. For det første har mennesker forskellige færdigheder og evner, både de medfødte og de, der erhverves gennem uddannelse; for det andet beror en del af indkomstforskellene på valg, idet man kan vælge at arbejde på deltid, eller man kan vælge i perioder at forlade arbejdsmarkedet; for det tredje beror en del af forskellen i faktorindkomst mellem personer på held og tilfældigheder, og for det fjerde er der lønstrukturen, som afspejler bl.a. forskelle i uddannelse, forskelle i forholdet mellem udbud og efterspørgsel på de enkelte dele af arbejdsmarkedet foruden institutionelle forhold.

I statistiske analyser af lønfordelingen mellem individer kan man som regel højst forklare ca. 30 % af variationen i lønningerne med målte individuelle baggrundsfaktorer. Resten forklares af held, tilfældigheder og andre ikke-målelige forhold. Når man ser på fordelingen mellem grupper af mennesker, spiller disse ikke-målelige forhold en mindre rolle.

Tendens til stigende indkomstforskelle

I Danmark og de fleste vestlige lande har der været en tendens til stigende indkomstforskelle i de seneste årtier, eksempelvis målt ved gini-koefficienten. Virkninger af globaliseringen, en teknologisk udvikling, der favoriserer højindkomstgrupper, og en ændret økonomisk politik er blandt de forklaringer, der ofte nævnes.

Funktionel indkomstfordeling

De ovenstående forhold handler om fordelingen af indkomster mellem enkelte personer. En anden inddeling, den funktionelle indkomstfordeling, kigger på indkomsternes fordeling på de forskellige produktionsfaktorer, der skaber samfundets værditilvækst. Ofte betragtes kun fordelingen mellem de to vigtigste produktionsfaktorer, arbejdskraft og kapital. I nogle sammenhænge kan også andre specifikke produktionsfaktorer som jord eller naturresurser inddrages.

Den funktionelle indkomstfordeling viser altså fordelingen mellem løn (eller mere præcist arbejdsindkomst) og kapitalindkomst i bred forstand. Klassiske økonomer som David Ricardo var meget optaget af den funktionelle indkomstfordeling – i hans tilfælde mellem indtjeningen for jordejere, kapitalister og lønmodtagere, som han opfattede som de tre grundlæggende samfundsklasser.

Læs mere i Lex

Kommentarer