insulinom (original) (raw)
Insulinom er en sjælden, insulinproducerende svulst i de Langerhanske øer (ø-celletumor) i bugspytkirtlen (pancreas). Svulsten kan medføre fald i blodsukkeret (hypoglykæmi). Langt de fleste insulinomer er godartede svulster.
Faktaboks
Ordet insulinom kommer af insulin og græsk -oma 'svulst'.
Også kendt som
insulom, ø-celletumor
Forekomst
Insulinomer er forekommer meget sjælden, der er i Danmark årligt ca. 20 tilfælde. Svulsten forekommer i alle aldre, og opstår lidt hyppigere hos kvinder.
Årsager
Årsagen til insulinomer er ukendt. Nogle er dog arvelige som en del af syndromet Multipel Endokrin Neoplasi type 1 (MEN-1).
Symptomer ved insulinom
Typisk indtræder der under faste lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvilket oftest viser sig ved hjertebanken, svedtendens, rysten, forvirring og sultfornemmelse. Er blodsukkeret meget lavt kan der dog optræde kramper og bevidstløshed. Generne lindres efter indtagelse af kulhydrat, og da symptomerne ofte er episodiske og udvikles over en årrække kan der udvikles overvægt.
Diagnose
Mistanke rejses efter påvisning af lavt blodsukker samtidig med forekomst af uforholdsmæssigt høje værdier af insulin og insulinforstadier i blodet under 72 timers faste. Svulsten påvises ved PET/CT, CT eller endoskopisk ultralydscanning (EUS) af bugspytkirtlen.
De insulinproducerende svulster er oftest meget små og kan være svære at finde ved selv de mest avancerede diagnostiske metoder. Derudover fejltolkes symptomerne og sygdomstegnene ofte. Størstedelen af personer med insulinom får derfor først stillet diagnosen efter flere års sygdom. Ondartede insulinomer er meget sjældne.
Behandling af insulinomer
Svulsten fjernes ved operation. Såfremt svulsten ikke kan fjernes, kan produktionen af insulin hæmmes med forskellige lægemidler. Mere end 90 % bliver helbredt. Også de øvrige øcelle-svulster behandles kirurgisk, men disse er oftere ondartede.
De Langerhanske øer og ø-celletumorer
De Langerhanske øer er opbygget af fire forskellige celletyper med forskellig endokrin funktion. Glukagon produceres i alfacellerne, insulin i betacellerne, somatostatin i deltacellerne. Pankreatisk polypeptid produceres i PP-cellerne, som især findes i bugspytkirtlens hoved (caput).
Insulinom, glukagonom, somatostatinom og gastrinom
Hyppigst forekommer svulster i betacellerne, som derfor betegnes insulinomer, men også de øvrige ø-celletyper kan udvikle sig til svulster, der kaldes glukagonomer og somatostatinomer.
Føtale ø-celler kan producere gastrin og ved svulstudvikling kan denne produktion genopstå (gastrinom) og give anledning til alvorlig mavesårssygdom. Denne tilstand kaldes Zollinger-Ellisons syndrom.