isotonisk opløsning (original) (raw)

Isotonisk opløsning er en vandig opløsning, i hvilken de opløste stoffer er af en sådan koncentration og beskaffenhed, at celler fra levende organismer, fx røde blodlegemer, ikke umiddelbart ændrer rumfang under ophold heri, det vil sige, at osmose ikke finder sted.

Faktaboks

Etymologi

Ordet isotonisk kommer af _iso_- og en afledning af græsk tonos 'spænding'

Væskedrop, som fx tilføres ved væskemangel, er en isotonisk saltopløsning.