jonere (original) (raw)
Jonerne var et oldgræsk folkeslag. I snæver forstand henviser navnet til beboerne i landskabet Jonien på Lilleasiens vestkyst; i bredere forstand var jonerne alle, der talte den joniske dialekt. Endelig blev navnet brugt grækernes østlige naboer om grækerne i almindelighed.
Faktaboks
Folkebetegnelsen var på græsk Iones, der via et ældre Iaones er udviklet af urgræsk *iawones. Konsonanten -w- er bevaret i bl.a. hebraisk jawan og oldpersisk yauna.
Jonerne forstået som alle jonisktalende
Ifølge myten nedstammede alle jonisktalende fra Ion, som var bror til Doros, alle dorernes mytiske stamfader. Foruden dialekten og myten om etnisk samhørighed var jonerne fælles om at fejre Apaturiefesten for guden Apollon, og underopdelingen af jonerne i seks forskellige stammer er helt eller delvis bevaret i et stort antal joniske bystater.
Ud over befolkningen i Jonien omfattede jonerne i ordets brede betydning de fleste af de hellenere, der beboede øerne i Det Ægæiske Hav, samt beboerne i de flere hundrede kolonier, som jonerne havde grundlagt i arkaisk tid, dvs. 750-500 f.v.t. Desuden var athenerne nærtbeslægtet med jonerne og blev sædvanligvis regnet for jonernes moderfolk.
I den brede betydning blev jonerne ofte sidestillet med det andet store hellenske folkeslag, dorerne, og den etniske modsætning mellem dorere og jonere udnyttedes i den politiske propaganda, især under Den Peloponnesiske Krig, skønt Thukydid med rette påpeger, at skellet mellem jonere og dorere gik på tværs af de to store magtblokke, der var ledet af henholdsvis Athen og Sparta.
Læs mere i Lex
Kommentarer
