jydepotter (original) (raw)
Eksempler på jydepotter, bl.a. den klassiske rundbugede jydepotte med to ører og tre tæer.
Jydepotter er sorte uglaserede lergryder fremstillet i landbohusholdninger mellem cirka 1500 og 1900. Jydepotter blev solgt til brug i husholdninger over hele Danmark og i nabolandene.
Faktaboks
Også kendt som
sorte potter
Den klassiske jydepotte er rundbuget og forsynet med to ører og tre tæer. Andre produkter var lysestager, pander, kakler til kakkelovne m.m.
Fremstilling af jydepotter
Jydepotte Jydepotten befinder sig på frilandsmuseet
Fremstilling af jydepotter var oftest sideerhverv til landbruget. Kvinderne stod for produktionen, som foregik uden brug af drejeskive; potterne blev banket ud af en klump ler på et bræt, der hvilede i skødet. Mange af potterne blev glittet, dvs. at de blev poleret med en flad sten, hvilket gjorde karrene tættere og lettede rengøring.
Den sorte farve fremkom ved den iltfattige brænding, der som regel foregik i mile.
Fremstillet i hjemmene
Jydepotterne kunne fremstilles i hjemmene af husholdningens kvinder, fordi redskaberne var enkle: Et bræt og en sten, og fordi de blev brændt i tørvefyrede miler og ikke i keramikovne, der krævede stor teknisk indsigt og investeringer at bygge. Selvom redskaberne og brændingsteknologien var enkel var potterne langt fra primitive i udformningen. Det krævede stor teknisk dygtighed og lang erfaring hos kvinderne at banke og forme de store gryder ud af en klump ler og at brænde dem i milen, uden at de revnede.
Lertøj til husholdningen
Begrebet »jydepotter« dækker alt sortbrændt lertøj til husholdningen produceret i de jyske landsogne, således også skåle, flasker og kander. Ved produktionens begyndelse var enkle gryder og kander enerådende, men især i 1800-tallet blev der fremstillet en lang række særformer som kaffekander, æbleskivepander osv.
Det masseproducerede lertøj var billigt og velegnet til madlavning over et åbent ildsted. Det var især velegnet til langtidskogte retter som grød, suppe og stuvninger, fordi lertøjet hverken afgav farve eller smag til maden.
Jydepotter erstattes af brændekomfuret
Jydepotter har derfor været brugt over hele landet, indtil brændekomfuret og industrielt producerede jerngryder vandt frem i anden halvdel af 1800-tallet.
Potterne kunne ikke tåle den direkte varme fra flammerne i et jernkomfur, så komfurernes fremkomst slog produktionen ud.
Udbredning og historie
Varde-egnen var den betydeligste potteegn, og de fleste potter, der blev eksporteret til Østdanmark og til udlandet, var fremstillet her, men produktionen er også kendt i bl.a. Vorup Sogn ved Randers og i Fjends Herred ved Limfjorden. Keramik af jydepottetype blev også fremstillet på Fyn, bl.a. i Karhuse ved Odense, og på Langeland. Ingen af disse potter er dog fundet særlig langt fra deres fremstillingssted, så det var kun Vardepotterne, der blev eksporteret, og det blev de af købmænd i Ribe.
Pottekonerne eller pottepigerne, som de blev kaldt, arbejdede "på halvt" for købmændene: ved salget af potterne gik halvdelen af fortjenesten til købmanden, og resten til producenten. Indtægten fra fremstillingen gav dermed et velkomment tilskud til et ofte magert landbrug.
Potterne blev eksporteret til det meste af Nordeuropa og er fundet fra Holland i Vest og i Estland i Øst. De var særlig hyppige i byernes fattigkvarterer, hvor grød var på den daglige menu.
Jydepottens oprindelse
Jydepottens oprindelse er ikke helt afklaret på nuværende tidspunkt. Det er muligt, at den er opstået fra en kontinuerlig tradition for fremstilling af keramik i de enkelte husholdninger, der rækker helt tilbage til oldtiden.
Jydepotter i dag
Jydepotter fremstilles stadig som kunstindustri rundtomkring i landet, men praktisk brug af karrene ophørte omkring århundredeskiftet.
Museum Midtjylland i Herning har en stor samling af jydepotter fra egnen. Grindsted har jydepotter i monumentalt format opstillet i rundkørslerne i de store indfaldsveje til byen.