kæbeleddet (original) (raw)

Kæbeleddet er leddet mellem selve kraniet og underkæben. Ved bevægelse i dette led kan underkæben føres op mod overkæben, som er en del af kraniet.

Faktaboks

Også kendt som

articulatio temporomandibularis

Kæbeleddets struktur

Ledet dannes af underkæbens valseformede ledhoved (caput mandibulae) og en ledskål (fossa mandibularis) på undersiden af hvert tindingeben. Ledskålen begrænses fortil af et lille knoglefremspring, tuberculum articulare.

På et skelet kan det virke som om, ledfladerne passer dårligt sammen, men in vivo bliver uoverensstemmelsen udlignet ved en skive (menisk eller diskus) af fiberbrusk, som deler ledhulen i et øvre og et nedre ledkammer. Den rummelige ledkapsel er kraftigst på bagsiden og delvis sammenvokset med den forskydelige ledskive. Den er forstærket af ligamenter på begge sider.

Bevægelse

Underkæbens normale tyggebevægelse indebærer både en hængselbevægelse, en rotation og en glidning i kæbeleddet. Bevægelsen bestemmes dels af tyggemusklerne, dels af halsmusklerne. Bevægelsen ved åbning og lukning af munden er mangfoldige:

  1. Hængselbevægelse
  2. Glide- eller translationsbevægelse
  3. Rotationsbevægelse

Flere muskler deltager samtidig i disse bevægelser i kæbeleddet. Ved den første åbnebevægelse sker der en hængselbevægelse i kæbeleddet, men for maksimalt gab opstår der desuden en translationsbevægelse (fremadglidning) af ledskiven (diskus) mod knoglefremspringet (tuberculum articulare) fortil på ledskålen i tindingebenet.

Musklerne

Ved åbning af munden er følgende muskler aktive:

Ved lukning af munden, det vil sige sammenbidning, er det følgende muskler:

Ved fremadskydning af underkæben (underbid):

Ved bagudskydning af underkæben (overbid):

Ved rotation, altså en male- eller kværnende bevægelse, veksler aktiviteten mellem:

Kæbeluksation

Ved ægte kæbeluksation, det vil sige når kæben går af led, vil ledhovedet glide over den forreste del af tuberculum articulare, og kæben bliver låst i åben stilling. Denne luksation kan ske i det ene eller begge kæbeled samtidig. Ved fejlstilling af ledskiven, altså diskusdislokation, vil åbningsbevægelsen ofte stoppe før fuld åbning, fordi translationsbevægelsen er hindret, måske mest på grund af smerter.

Hvis ledskiven kommer på plads under åbningsbevægelsen, vil der kunne høres et knæk eller klik, og fuld åbning af munden bliver igen mulig.

Kæbeledssygdomme

Kæbeleddet kan påvirkes af alle sygdomme, der rammer andre led i kroppen. Et eksempel er leddegigt (reumatoid artrit) hos børn, som udover de almindelige symptomer kan medføre væksthæmning med tilbageliggende underkæbe.

Ved fald eller slag mod hagen kan der opstå et brud i kæbeledsregionen, oftest uden for ledkapslen i knoglen, det vil sige ledhalsen (collum mandibula) op mod kæbeledshovedet. Bruddet kan også opstå i ledhovedet og af og til i ledskålen, og dette kan medføre væksthæmning og også sammenvoksning i kæbeleddet, også kaldet ankylose.

Læs mere i Lex

Kommentarer