kapsel - lægemiddelform (original) (raw)
Bløde kapsler med fiskeolie.
Kapsel er en lægemiddelform, hvor et lægemiddelstof i doseret mængde er omsluttet af en opløselig skal, ofte lavet af gelatine. Kapslerne kan være hårde eller bløde. Det mest almindelige er hårde kapsler, som består af to cylindriske halvdele, der er skubbet ind i hinanden. Disse indeholder ofte pulver eller granulater. Bløde kapsler er hele og elastiske, og de er ofte fyldt med oliebaseret fyld, som for eksempel fiskeolie-kapsler.
Faktaboks
Ordet kommer fra latin capsula ‘lille æske’
Anvendelse
Kapsler gives oftest gennem munden (oralt). Almindelige kapsler er beregnet til hurtigt at frigive lægemiddelstoffet for at blive absorberet fra mavesækken eller tarmene, eller til at virke lokalt i mavesæk eller tarm.
Der findes også kapsler, der skal gives på andre måder end gennem munden. Vaginalkapsler indsættes i skeden og virker ofte dér, eksempelvis til behandling af svampeinfektion i skeden. Inhalationskapsler bruges til at give den rette dosis fra inhalatorer ved inhalationsbehandling af eksempelvis lungeinfektioner.
Fremstilling af kapsler
Kapsler fremstilles oftest i stor skala i industrien, men hårde kapsler kan også fremstilles i små mængder ved hjælp af et kapselapparat på sygehusapoteker. Her kan de tilpasses specielt til patienten, og man kan for eksempel lave kapsler med lavere doser af lægemiddelstoffet tilpasset børn.
I industriproduktion kan kapslerne gives en overtrækning (dragé) for at kontrollere eller forsinke frigivelsen af virkestoffet. Hvis for eksempel overtrækningen ikke er opløselig i mavesyren, vil kapslen ikke opløses, før den når ned i det mere basiske/mindre sure miljø i tarmen.
Kapsler er pakket i blisterpakninger eller beholdere. Gelatinen i kapselskallen kan blive klistret ved høj fugtighed.
Forskellige typer kapsler
Kapsler med modificeret frigivelse
Kapsler med modificeret frigivelse er hårde eller bløde kapsler fremstillet med særlige hjælpestoffer eller ved en procedure, der justerer hastigheden eller stedet, hvor lægemidlet frigives. Eksempelvis kan kapslen designes, så lægemiddelstoffet ikke frigives, før den når et sted i tarmen med en vis surhedsgrad. På den måde kan man bestemme tidspunktet for, hvornår lægemidlet skal få fuld effekt. For eksempel kan en kapsel taget ved sengetid give maksimal effekt tidligt om morgenen.
Depotkapsler
Depotkapsler er bløde eller hårde kapsler, hvor lægemidler er helt eller delvist beregnet til at frigives langsomt og absorberes fra mavesæk eller tarm. Depotkapsler kan også bruges til lokal behandling i mavesæk eller tarm. Depotkapsler anvendes ofte, når man behandler kroniske tilstande, hvor man skal tage lægemidlet over mange år. Brug af depotkapsler kan gøre, at man kun behøver at tage lægemidlet én gang om dagen i stedet for flere gange om dagen. Dette gør det lettere for personen at bruge lægemidlet korrekt, så det får den tilsigtede effekt.
Enterokapsler
Enterokapsler er hårde eller bløde kapsler, hvor lægemidlet er beregnet til absorption fra eller lokal virkning i tarmen. De fremstilles med et specielt overtræk (dragé) af hele kapslen eller af granulaterne inde i kapslen. Man kan også bruge et kapselmateriale, der forhindrer frigivelse af lægemidler i mavesækken. Enterokapsler anvendes, når lægemidlet kan skade slimhinden i mavesækken, eller når lægemidlet ikke tåler det sure miljø i mavesækken og dermed kan nedbrydes, før det får gjort sin opgave.