kardiomyopatier (original) (raw)
Det fibrøse perikardium ligger yderst. Derefter kommer to lag med det serøse perikardium med et væskefyldt hulrum imellem. Myokardiet er hjertets egentlige muskellag. Det er beklædt på indersiden med endokardium.
Kardiomyopatier er tilstande, der skyldes sygelige forandringer i hjertemusklen.
Faktaboks
Ordet kommer af de græske ord kardia 'hjerte' og mys 'muskel' og -pathi 'sygdom'
Også kendt som
hjertemuskelsygdom
Former for kardiomyopati
Kardiomyopatier inddeles i en dilateret (udvidet), en hypertrofisk (fortykket) og en restriktiv form.
Dilateret kardiomyopati
Ved dilateret kardiomyopati udvider hjertet sig, så volumen af det ene eller begge hjertets pumpekamre øges, samtidig med at muskulaturen gradvist svækkes. Dermed udvikles ofte hjertesvigt. Årsagerne er delvist ukendte, men tilstanden kan skyldes både infektioner og alkoholmisbrug. Tilstanden kan også opstå spontant.
Behandlingen består af almindelig medicinsk behandling for hjertesvigt. I enkelte tilfælde kan hjertetransplantation blive aktuelt.
Hypertrofisk kardiomyopati
Ved hypertrofisk kardiomyopati fortykkes hjertemusklen uden at muskelkraften samtidig øges. Årsagen er ofte genetisk betinget, og tilstanden er derfor arvelig. Ved hypertrofisk kardiomyopati vil behandling for hjertesvigt efterhånden også blive aktuel, og transplantation kan komme på tale. Der er store individuelle variationer i sygdommes forløb og alvorlighed.
Restriktiv kardiomyopati
Ved restriktiv kardiomyopati bliver hjertemusklen stivere, hvilket medfører dårligere blodfyldning af hjertet. Årsagen kan være ukendt, arveligt betinget eller sygdommen kan ses som følge af andre sygdomme f.eks. amyloidose. Behandlingen vil ofte være som ved hjertesvigt.
Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati
Ved en speciel form for kardiomyopati, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati (HOCM), er fortykkelsen lokaliseret til dele af hjertemusklen, som er tæt på afgangen af hovedpulsåren (aorta). Fortykkelsen kommer således i vejen for blodstrømmen fra venstre hjertekammer. Det kan føre til livstruende besvimelse og kræver ofte både kirurgisk og medicinsk behandling.