karpaltunnelsyndrom (original) (raw)
Karpaltunnelen er en snæver kanal i håndleddet, der omgives af knogler og ledbånd. Gennem kanalen løber sener og nerver til hånden. Irritation og betændelse af seneskederne i karpaltunnelen kan lede til hævelse og afklemning af nervus medianus. Afklemningen kan give smerter og nedsat følelse i fingrene.
Karpaltunnelsyndrom er en nervesygdom i hånden. Nervesygdommen opstår på grund af tryk på medianus-nerven (Nervus medianus), hvor den går gennem karpaltunnelen fra armen ud til hånden.
Faktaboks
Ordet karpal kommer via latin carpalis fra græsk karpos 'håndled'.
Også kendt som
canalis carpi-syndrom
Sygdomsmekanisme
Karpaltunnelen dannes i dybden af de små knogler i håndroden og overfladisk af et tværgående, stærkt senebånd. Trykket på nerven medfører smerter og sovende eller snurrende føleforstyrrelser (paræstesier) i tommel-, pege- og langfinger og den tilsvarende del af håndfladen. Smerterne er som regel mest udtalte om natten og kan lindres ved, at man ryster med hånden. Efterhånden kan der komme lammelse af tommelfingeren ledsaget af muskelsvind.
Forekomst
Sygdommen opstår hos ca. 100 pr. 100.000 personer årlig, oftest hos midaldrende kvinder, og den er dobbeltsidig i en tredjedel af tilfældene.
Årsager til karpaltunnelsyndrom
Sygdommen kan forudgås af håndledsbrud eller langvarig arbejdsbelastning af hånden med vibrerende eller stødende værktøj, fx sømpistol. Leddegigt, graviditet og for lavt stofskifte ( myksødem ) øger risikoen for karpaltunnelsyndrom.
Diagnose
Diagnosen stilles sikrest ved elektromyografi, men kan sandsynliggøres med ultralydsundersøgelse.
Behandling af karpaltunnelsyndrom
Behandlingen består i milde tilfælde i at skåne håndleddet, fx med støttebind. Alvorligere tilfælde kan behandles med en injektion med binyrebarkhormon i karpaltunnelen. Endelig kan man aflaste trykket på medianus-nerven ved en operation, hvor senebåndet over karpaltunnelen skæres over. Hvis karpaltunnelsyndromet skyldes en underliggende sygdom, vil det ofte lindre at behandle denne.