kemoterapi (original) (raw)

Kemoterapi er et begreb, der dækker behandling af sygdomme med kemiske midler. Begrebet bruges fortrinsvist om cellegift (cytostatika), som hæmmer væksten af celler og medfører celledød, og som anvendes i behandling af kræft.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kemoterapi kommer af græsk chymeia 'alkymi' og therapeia 'behandling'

Også kendt som

kemo (mindre formelt)

I princippet er ethvert lægemiddel et kemisk middel, men ved kemoterapi forstås i snævrere forstand enten behandling af infektionssygdomme med syntetisk fremstillede lægemidler, herunder antibiotika, eller behandling af kræftsygdomme med lægemidler, der virker som cellegift inde i cellen, hvor de hæmmer celledeling eller skader arvematerialet (DNA).

Begrebet kemoterapi omfatter ikke stoffer, der virker mod kræft ved at påvirke signalmolekyler udenfor cellen, er målrettet genetisk forårsagede ændringer i kræftcellen eller påvirker hormonelle faktorer af betydning for kræftens vækst.