kilopond (original) (raw)
Kilopond er en forældet måleenhed for kraft.
Faktaboks
Enhedens navn er sammensat af den græske forstavelse kilo- '1000' og latin pondus 'vægt'.
En kilopond er den kraft, hvormed jorden trækker i en masse på et kilogram. Kilopond var målenhed for kraft, indtil enheden newton (N) blev en del af SI-systemet. Kraften på et kilogram er med standardtyngdeaccelerationen g = 9,80665 m/s2 lig med 9,80665 N, der således er lig med en kilopond.