klorhexidin (original) (raw)
Klorhexidin, desinfektionslægemiddel tilhørende gruppen biguaniderne. Stoffet virker ved at beskadige celleplasmamembranen hos grampositive og gramnegative bakterier samt visse svampe, mens det ingen virkning har på tuberkelbakterier, bakteriesporer, virus, parasitæg eller -cyster. Det er ugiftigt og kun lidt vævsirriterende og anvendes derfor bl.a. til behandling af betændte sår og desinfektion af slimhinder og hud, sommetider blandet med alkohol.
Faktaboks
Ordet klorhexidin kommer af klor, græsk hex 'seks', -id og -in.