konciliarisme (original) (raw)

Konciliarisme er en kirkepolitisk opfattelse, ifølge hvilken forsamlingen af bisper og højt betroede gejstlige i et kirkemøde besidder den højeste myndighed i kirken.

Konciliarismen, der har rødder i den oldkirkelige episkopalisme (se biskop), fik sin endelige udformning i 1300-tallet, da bl.a. William fra Ockham vendte sig imod det pavelige krav om fuldkommen autoritet i kirken (se papalisme). På kirkemødet i Konstanz 1414-1418 fik konciliarismen sin klassiske formulering i dekreterne Sacrosancta og Frequens. Konciliarisme blev af adskillige paver fordømt som kættersk, ligesom det blev forbudt at indanke sin sag for et alment kirkemøde.