kurdisk (original) (raw)

Kurdisk er et nordvestiransk sprog, der skønsmæssigt tales af ca. 16 millioner mennesker i de kurdiske dele af Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, af mindre grupper i Kaukasus samt af immigranter i Vesteuropa. Kun i Irak er det officielt sprog (fra 2005).

De to vestiranske sprog gorani og zaza (eller dimli), der også tales i området Kurdistan, er beslægtede med kurdisk, men klart forskellige herfra og af ikke-kurdisk oprindelse.

Varianter af kurdisk

Kurdisk omfatter mere end ti dialekter og inddeles i tre hoveddialekter:

nordkurdisk eller kurmanji
centralkurdisk eller sorani
sydkurdisk, herunder kermanshahi og lakki

Nordkurdisk

Nordkurdisk eller kurmanji, der omfatter dialekterne buhtani, hakkari og bayazidi, tales i det nordlige og vestlige Kurdistan og skrives med forskellige alfabeter: latinsk i Tyrkiet og Syrien, arabisk i Irak og Iran samt kyrillisk i det tidligere Sovjetunionen. I Nordirak, dvs. Sydkurdistan, er det dog siden 2005 blevet mere og mere populært at skrive med latinske bogstaver. Nordkurdisk skelner mellem maskulinum og femininum.

Centralkurdisk

Centralkurdisk eller sorani tales i det sydlige og østlige Kurdistan og omfatter dialekterne mukri i Iran og sulaimani i Irak. Det arabiskbaserede skriftsprog, der er udviklet siden begyndelsen af 1800-t., er det mest udbredte af de kurdiske skriftsprog.

Sydkurdisk

Sydkurdisk, herunder kermanshahi og lakki, tales i det sydlige Kurdistan og har ikke skriftsprog.

Det kurdiske sprogs historie

De tidligste litterære tekster på kurdisk går tilbage til 1500-tallet. Sproget har bl.a. bevaret ergative træk, der er gået tabt i nypersisk.