kutter (slup) (original) (raw)

Ordet kutter bruges i dag om en lang række mindre fartøjer af alle slags.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kutter kommer af engelsk cutter, af cut 'skære', om en båd, der skærer gennem vandet.

Oprindelig var en kutter et mindre, meget velsejlende sejlfartøj med fuldt dæk og ofte med en karakteristisk skrogform med en lige forstavn, et moderat spring og en udløbende, spejlgattet hæk.

Kutteren var sædvanligvis rigget med en mast med stang og og ofte med et langt, vandret bovspryd. Den førte gaffelsejl med topsejl samt også et eller to råsejl tillige med fok og klyver som stagsejl. Denne rigningstype er kendt fra midten af 1700-tallet og fremefter.

Kutteren var en meget hurtig og sødygtig skibstype, der bl.a. fandt udstrakt anvendelse som mindre krigsfartøj og senere også som lodsfartøj, fiskefartøj, lystfartøj og mindre handelsfartøj .

Betegnelsen kutter har overlevet i fiskekutter, der bruges om mindre fiskefartøjer med dæk uanset skrogform og rigning. Den klassiske danske fiskekutter var bygget af træ og kunne føre sejl, men benævnelsen dækker i daglig tale også fiskefartøjer af stål og glasfiber, også selv om disse ikke har mulighed for sejlføring.

Endeligt er betegnelsen også blevet overført til mindre og mellemstore inspektionsfartøjer helt udenfor den oprindelige gruppe af skibe. Det gælder således for marinekuttere, redningskuttere og fiskeriinspektionskuttere og hjemmeværnskuttere.