lastelinjemærker (original) (raw)

Lastelinjemærker. DL står for Dansk Lastelinje, dvs. at mærkerne er godkendt af danske myndigheder. TF er tropisk ferskvand, F ferskvand, T tropiske farvande, S sommer, W vinter og WNA vinter, Nordatlanten.

Lastelinjemærker er obligatoriske mærker, der er anbragt midtskibs på begge sider af større skibe for at angive, hvor dybt skibet må lastes under forskellige forhold for at have tilstrækkelig stabilitet og reserveopdrift.

Baggrund for mærket

De forhold, der har indflydelse på, om skibets sikkerhed ved en vis dybgang er forsvarlig, er havvandets saltholdighed, årstiden, lasten og farvandsområdet. Derfor skal der være dybgangsmærker, som afspejler disse forhold.

Systemet blev indført ved lov i Storbritannien i 1876 på foranledning af parlamentsmedlem Samuel Plimsoll, som allerede i 1871 oprørtes over de store tab af søfolk ved for dybt lastede skibes forlis.

Loven blev dog først rigtig effektiv i 1890 og blev herefter håndhævet over for alle skibe, der anløb britisk havn. Den blev derfor meget hurtigt indført også i andre lande.

Læs mere i Lex

Kommentarer