latinersejl (original) (raw)
Båd med latinersejl.
Et latinersejl er et trekantet sejl, hvis øverste lig er fæstnet til en skråtstillet rå, som ved sit midtpunkt er fastgjort til en mast ved hjælp af en såkaldt rakke.
Latinersejlet dukkede op i Middelhavet omkring år 800 og formodes at være af arabisk oprindelse eller i hvert fald at være bragt til Middelhavet af arabere. Det brugtes brugtes især i Middelhavet og i Det Indiske Ocean, men sidenhen siden også i Vesteuropa. Her fik det betegnelsen latinersejl, fordi nordeuropæerne så det ved de latinske lande, da de i middelalderen begyndte at sejle ned til Middelhavet.
Sejlads med latinersejl
Latinersejlet har den fordel frem for det almindelige råsejl, at man kan sejle tættere til vinden. Endvidere er det lettere at manøvrere med et latinersejl end med et råsejl, især når der er tale om mindre fartøjer.
Sejlet sættes ved, at vantet i den læ side slækkes, hvorefter bommens rakke forbindes til masten og hejses op. Herefter kan vantet igen strammes.
Vending med et latinersejl
Når man er på kryds og skal vende et sejlskib, må man falde af for vinden, slække skødet og, med mindre man har to skøder, føre skødet over på den anden side af masten. Herefter må man slække lidt på fald og rakke, og bommen må rejses til lodret. Med vinden ind agterfra lader man nu sejlet blæse frem, skubber bommen om på den nye læ side og lægger kursen om på den nye bov, hvorefter sejlet hales ind på læ side af masten og alle reb igen kan strammes.