le (original) (raw)

Le, gammelt håndredskab til afskæring af græs og kornafgrøder. Leen består af en oftest 60-70 cm lang, spids og konkavt buet kniv, som med en passende vinkel er fastgjort til et skaft med to håndtag. Under arbejdet føres lebladet gennem afgrøden i en cirkulær bevægelse med brugeren som omdrejningspunkt. Leen var indtil slutningen af 1800-t. det dominerende høstredskab i Danmark.

Siden renæssancen har man ofte afbildet Døden som manden med leen, et skelet der med en le eller en segl "høster blandt de levende".