lur (original) (raw)
Bronzelurer fundet i Radbjerg Mose på Falster i 1894. Fremstillet ca. 900 f.Kr.
En svensk pige spiller på neverlur. Foto c.1930. Commons.Wikimedia
LUR
Faktaboks
Ordet lur kommer fra norsk lur, oldnordisk lúðr, af usikker oprindelse.
Luren er et læbeblæseinstrument der stammer fra bronzealderen ca.1300 – 600 f.kr, og er et af verdens ældste instrumenter. Lurerne er støbt af bronze og er altid blevet fundet parvis.
Lur betegner også den lige norske neverlur, fremstillet af træstykker holdt sammen af bark og således beslægtet med alpehorn.
fremstilling
Lurerne er støbt ved hjælp af en teknik kaldet "a cire perdue" (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter (små tynde søm) under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i enheder, der samles som en muffe eller samle-bånd, der også støbes fast, udenpå hoved-rørene. Teknikken med at støbe rør var kendt i antikken, men gik siden tabt, for først at genopdages omkring ca. år 1400.
Alle lurer er fundet i par, der er spejlvendte og parvis i samme længde og stemning. Stemningen er dog forskellig fra par til par og er ikke altid tæt på ”en bestemt stemning”, men der er lurer stemt i bl.a. (tæt på) C,D,Eb, E og G.
anvendelse
Alle lurer har en svungen form der fremstår som en kopi af dyrehorn. I den ene ende er det tragtformede mundstykke og i den anden ende et klangstykke. De er fundet i moser sammen med smykker og våben, antageligt som offer-gaver. Man ved intet om hvad man egentlig har brugt instrumenterne til – det har formodentlig været til religiøs eller ceremoniel brug.
lurernes musik
Lurerne fungerer ligesom messingblæseinstrumenter (læbeblæseinstrumenter). Ved at puste og "summe" med læberne i det tragtformede mundstykke kan man spille "naturtone-rækken", som man kender det fra et signalhorn eller fra et jagthorn, ca.8 – 10 toner.
Man ved ikke hvad der har været spillet på lurerne eller hvor dygtige bronzealderens musikere været. Når 2 forskellige naturtoner spilles samtidig dannes der dur- og moll agtige samklange som harmonerer godt med vor tids musikopfattelse. Faktisk bygger den vesterlandske musik på naturtone-rækken, så det kan være vanskeligt for os at forstille sig at man slet ikke har spillet tostemmigt, – om ikke andet så ved en fejltagelse? Men bronzealder-folket har jo ikke nødvendigvis den samme opfattelse af musik som vi har? I Indien og i Kina findes der også "læbe-blæseinstrumenter" men traditionel indisk- og kinesisk musik bygger slet ikke på naturtone-rækken. Her spiller de 2 instrumenter enten unisont (- altså det samme samtidigt) eller de skiftes til at spille.
fundet af lurerne
Kort over fund af lurer. Der er fundet ca. 60 hele eller dele af lurer, og alle på dansk jord eller dele af Tyskland og Sverige der tidligere har været dansk. Grafik: Mogens Andresen.
De første seks lurer (altså tre par) blev fundet af bonden Ole Pedersen 1797 under tørvegravning i Brudevælte Mose nord for Lynge i Nordsjælland. Lurerne fandtes liggende to og to i en dybde af ca. 1,5 meter under tørven på, hvad Amtsforvalter Arentz i "blåler". At fundene er gjort på overgangen mellem "blåler" og tørv tyder på, at genstandene er nedsænket i mosehullet, medens det stadig var en sø og før denne begyndte at gro til.
helleristninger
Helleristning med 3 lurblæsere. Grafik: Mogens Andresen
Lurerne findes afbilledet på de såkaldte helleristninger – religiøse billeder, der blev indhugget i sten i bronzealderen. De er ikke ristet eller ridset, men hugget med en håndstor sten. Nationalmuseet.
lurens navn
Lurblæserne er et monument på Rådhuspladsen i København. Det blev udført 1911-1914 af billedhuggeren Sigfred Wagner (1874-1952) (selve statuen) og arkitekten Anton Rosen (1859-1928) (søjlen). Det blev finansieret af Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet som en gave til Københavns Kommune i anledning af 100-året for brygger J.C. Jacobsens fødsel. Foto Ove Brodersen.
Betegnelsen "lur" er af nyere dato – det blev anvendt af arkæologer i begyndelsen af 1800-årene. Oprindeligt stammer udtrykket fra de islandske sagaer, hvori det hedder at "krigerne kaldtes til kamp med luren", – en betegnelse der således er ca.1500 år yngre end lurerne selv. Det var museumslederen Christian Jürgensen (1788-1865) der i 1836 indførte betegnelsen "lur" i et museumskatalog.
luren får status som dansk national-instrument
Lurblæsning skt. Hans aften foran Nationalmuseet på museets egne lurer. Fra venstre, På Eb-lur: August Petersen sen. (Kapel nummer 648) og August Petersen jun. (Kapel nummer 660). På C-lur: Carl Christensen (Kapelnummer 685) og Anton Hansen (Kapel nummer 694). Foto fra Det kgl. Bibliotek
Tegneren Lorenz Frölich (1820-1908) tegnede 1895 Hejmdal med Gjallerhornet som en lur holdt med nedadvendt klangstykke, et eksempel på ideen om luren som noget ”nationalt”.
I begyndelsen af 1900-tallet skabtes ideen om lurerne som dansk national-instrument, til dels gennem musikvidenskabmanden Angul Hammerich (1848 – 1931). De 2 musikere fra Det Kgl. Kapel Anton Hansen (kapelnummer 694) og August Petersen (kapelnummer 648) optrådte på lurer, endda på Nationalmuseets egne originale instrumenter, og i 1925 fik Angul Hammerich foranlediget en indspilning der udkom 1926. Der er siden foretaget adskillelige indspilninger, både på de originale lurer fra Nationalmuseet og på kopier. Der er senere foretaget indspilninger på de originale lurer.
Ideen om et messingblæseinstrument som signalgiver optræder allerede i den nordiske mytologi. Guden Hejmdal har en fantastisk hørelse (han kan høre græsset gro!) og derfor optræder han som gudernes vagtmand. Han holder vagt for enden af regnbuen Bifrost og overvåger at ingen udefra sniger sig ind i Gudeboligen Asgård. Når han skal slå alarm blæser han i "_Gjallerhornet_”.
lurernes symbolske betydning
Lurpak - danske mejeriers varemærke
Luren symboliserer i det såkaldte lurmærke et dansk kvalitetsprodukt. Især har det været brugt som logo på dansk smør, men også på danske mejeriprodukter generelt.