lyskebåndet (original) (raw)

Lyskebåndet er et stramt bindevævsbånd mellem forreste, øvre hoftespids (spina iliaca anterior superior) og tuberculum pubicum på hver side af symfysen.

Faktaboks

Også kendt som

ligamentum inguinale

Det er dannet af den frie, nedre kant af aponeurosen til musculus obliquus externus abdominis. Dette sker ved, at den nedre kant af aponeurosen folder sig indad og dermed danner en forstærket og fortykket bindevævsstreng mellem spina iliaca anterior superior og tuberculum pubicum. Lyskebåndet er udspring for dele af bugmusklerne. Desuden afgrænser det trigonum inguinale inferiort og udgør også bunden i lyskekanalen.