madagaskarrovdyr (original) (raw)
Ringhalet vontsira (Galidia elegans) er den største af de mangustlignende madagaskarrovdyr og kan nå en længde på 32-38 cm. Den findes især i den østlige del af Madagaskar, men optræder også spredt i nord og vest. Det er en skovlevende art, som klatrer godt, om end den hovedsagelig opholder sig på skovbunden.
Madagaskarrovdyr er en familie af mellemstore, langstrakte og ret kortbenene rovdyr fra Madagaskar. Der kendes otte arter, som fordeler sig på syv slægter. De inddeles i to underfamilier: de civettelignende madagaskarrovdyr (Euplerinae) med tre arter og de mangustlignende madagaskarrovdyr (Galidiinae) med fem arter.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Eupleridae (familie)
Familien har haft en meget kompliceret slægtshistorie. Da de ikke rigtig ligner hinanden, har man tidligere placeret de forskellige slægter i andre rovdyrfamilier, som ligner dem mere morfologisk, men man ved nu, at ligheden kun er overfladisk (konvergent udvikling). Med moderne molekylærteknologi har man fundet ud af, at disse meget forskelligt udseende rovdyr er tæt beslægtet og udgør en rovdyrgruppe, der er helt unik (endemisk) for Madagaskar.
Madagaskarrovdyrene er generelt langstrakte rovdyr med forholdsvis lang hale og forholdsvis korte ben. De varierer i størrelse fra den ca. 60 cm lange og 600-700 g tunge lille stribet vontsira (Galidictis fasciata) til den ca. 140 cm lange og op til 8,6 kg tunge fossa (Cryptoprocta ferox).
Civettelignende madagaskarrovdyr
Denne underfamilie (Euplerinae) omfatter fire meget forskelligt udseende rovdyr: østlig falanuk (Eupleres goudotii), vestlig falanuk (Eupleres major), fossa (Cryptoprocta ferox) og fanaloka (Fossa fossana).
Østlig falanuk lever i Madagaskars regnskov og adskiller sig fra de øvrige madagaskarrovdyr ved bl.a. at have meget små hjørnetænder. Det er en tilpasning til en føde, som består af insekter, snegle og regnorme. Ved haleroden har den et fedtdepot, som den kan tære på i tørtiden, hvor det er småt med bytte.
Det største rovdyr på Madagaskar er fossaen. Den blev tidligere placeret i kattefamilien (Felidae), men ligheden med katte er kun overfladisk. Fossaen er i modsætning til de øvrige madagaskarrovdyr sålegænger. Den lever af lemurer, gnavere, fugle, øgler, slanger, skildpadder og insekter. Byttet fanges med forlemmerne og dræbes med et velrettet bid.
Fanalokaen ligner en lille plettet ræv og holder til i tæt skov. Den lever af smågnavere, frøer og snegle. Den klatrer dårligt. Ungerne fødes veludviklede og kan følge hunnen allerede efter et par dage.
Mangustlignende madagaskarrovdyr
De mangustlignende madagaskarrovdyr (Galidiinae) omfatter fem arter af små, skovlevende rovdyr, der lever af smågnavere og insekter. En enkelt art tager også frugter. De blev tidligere klassificeret som manguster, som de ligner i statur. Generelt ved man kun meget lidt om deres levevis.
En af arterne, stor stribet vontsira (Galidictis grandidieri), kendes kun fra et 442 km2 stort område på det sydvestligste Madagaskar. Her lever den i et meget hårdt kalkstensmiljø, hvor der kun falder 400 mm nedbør om året, og temperaturen kan nå op over 40 °C.