malajbjørn (original) (raw)
Malajbjørn-han fra Kaeng Krachan Nationalpark i Thailand, der viser artens karakteristiske gule brystmærke.
Malajbjørnen er det mindste medlem af bjørnefamilien. Det sky rovdyr er tilpasset et liv i Asiens tropeskove og er en usædvanlig god klatrer, der både fouragerer og hviler sig højt oppe i træerne. Den lever især af honning, insekter og frugt.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Helarctos malayanus
Også kendt som
sun bear (engelsk)
Slægtskab
Malajbjørn-han fra Kaeng Krachan Nationalpark i Thailand, der viser artens lange kløer, som den både bruger til klatring, gravning og kradsen hul på insektreder.
Malajbjørnen placeres i sin egen slægt, Helarctos. Den er dermed ikke en del af slægten Ursus, som brunbjørn, sortbjørn, isbjørn og kravebjørn tilhører. Hvem malajbjørnen er nærmest beslægtet med, har der været forskellige bud på. Et genetisk studie fra 2017 foreslår, at den er en søsterart til læbebjørnen, en anden asiatisk bjørneart.
Bjørnene udgør familien Ursidae, der hører hjemme i rovdyrordenen (Carnivora).
Beskrivelse
Malajbjørn hviler sig i et højt træ. Fra Bornean Sun Bear Conservation Centre, Sabah, Borneo.
Med en vægt på 30-90 kg er malajbjørnen den mindste af de otte bjørnearter. Underarten på Borneo (H. m. eurispylus) vejer omkring 40 % mindre end malajbjørne på fastlandet og Sumatra. Hannerne er omkring en tredjedel tungere end hunnerne.
Pelsen er kort, sort, skinnende og fløjlsagtig, sædvanligvis med et iøjnefaldende gult eller orange brystmærke; deraf det engelske navn sun bear, 'solbjørn'. Brystmærket varierer i størrelse, form og farve mellem individer, men forbliver det samme hos hvert enkelt individ livet igennem og kan derfor bruges til individgenkendelse. Ørerne er små og runde. Den korte snude er beige, og ofte fortsætter den beige farve op over øjnene.
Sin størrelse taget i betragtning er malajbjørnen fænomenalt stærk og udstyret med kraftige hjørnetænder og lange, skarpe kløer, der er lige så lange som kløerne hos en brunbjørn. Den har et forholdsvis bredere kranium end andre bjørne, og kæberne, tyggemuskulaturen og tænderne er konstrueret på en måde, der giver malajbjørnen et meget kraftigt bid.
Endelig har malajbjørnen den længste tunge af alle bjørne; den kan blive op til 46 cm lang.
Udbredelse og levested
Malajbjørnen er udbredt fra Assam i Nordøstindien i vest til Yunnan i Kina i øst samt Sumatra og Borneo i syd. Den er dog forsvundet fra store dele af sit oprindelige udbredelsesområde pga. menneskelige aktiviteter, i særdeleshed fældning og fragmentering af de skove, som den afhænger af.
Den lever i tropeskov, fra lavlandet til bjerge i op til 3.000 meters højde. Den findes både i Sydøstasiens regnskove på den malajiske halvø, Sumatra og Borneo og i mere sæsonpræget skov længere mod nord. Den foretrækker uforstyrret skov og undgår normalt mennesker, men kan dog også udnytte skov med tømmerhugst og plantager.
Føde og fouragering
Som de fleste bjørne er malajbjørnen altæder (omnivor). Dens føde omfatter honning (dens indonesiske navn betyder honningbjørn) og insekter som bier og deres larver, termitter, myrer og billelarver. Derudover spiller frugt en stor rolle, især figner. På Borneo kan frugt udgøre over 50 % af malajbjørnens kost, men arten æder også anden plantekost som palmeskud og blomster. Kun meget sjældent tager malajbjørne husdyr som geder og høns.
De lange kløer bruger malajbjørnen under fourageringen til at grave i jorden og kradse hul på rådnende træstammer for at komme til insektreder. Den ekstremt lange tunge er beregnet til at slikke insekter, insektlarver og honning op.
Med sin lille størrelse, muskuløse kropsbygning, store, nøgne fodsåler og lange kløer er malajbjørnen den dygtigste klatrer blandt bjørnene. Den kan i timevis klamre sig til træstammer, mens den kradser hul på træet for at komme til brodløse biers reder og honning.
Adfærd, forplantning og livshistorie
Malajbjørnen lever normalt for sig selv med undtagelse af hunner med deres unger. Nogle gange ser man dog også par.
Den er mestendels aktiv om dagen og i tusmørke, men kan skifte til at være mere nataktiv for at undgå mennesker. Den kan hvile sig på faldne træstammer, i hule træer og højt til vejrs i store træer i op til 50 meters højde. I træer kan den lave sig en soveplatform ved at folde grene sammen på samme måde som orangutanger.
Bjørne er kendt for at gå i hi, men det gør malajbjørnen ikke, hvilket ikke er overraskende for en tropisk art.
Hunnen går drægtig i 96-110 dage og får normalt en enkelt unge ad gangen. Ungen fødes typisk i et hult træ.
Levetid
Malajbjørnen kan leve i op til 36 år i fangenskab.
Trusler
Malajbjørnen kategoriseres på IUCN's rødliste som truet (EN). De største trusler er skovfældning og kommerciel jagt. Derudover bliver malajbjørne slået ihjel som følge af konflikter med mennesker.