maratonløb (original) (raw)

Maratonløb er typisk et løb, der foregår på landeveje eller gader i storbyer. Distancen er 42,195 km. Det er den længste løbedisciplin ved både OL, VM og EM, og det afvikles for både mænd og kvinder på alle niveauer.

Oprindelse

Både navnet og distancen er knyttet til historien om Miltiades' sendebud Feidippides, som ifølge sagnet løb de ca. 40 km fra Marathon til Athen i 490 f.v.t. for at melde om athenernes sejr over perserne, hvorefter han faldt død om af udmattelse.

Historie

Det første maratonløb blev afviklet ved de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896. Det var på 40 km. Ved OL i London 1908 blev maratonløbet gjort længere til ære for kongefamiliens børn, der skulle have lejlighed til at se starten. Derved blev distancen 42,195 km, som i 1924 blev gjort officiel.

Idéen til maratonløb slog hurtigt an på verdensplan – på eliteniveau. Allerede seks måneder efter løbet i Athen blev det første maratonløb afviklet i Danmark. Boston Marathon blev etableret i 1897, men man skulle frem til 1972, før den første kvinde deltog i det officielle løb. Forud for det havde flere kvinder forsøgt at deltage ved at være forklædt som mænd, men ligestilling blev der altså først tale om efter 75 år – og med Boston Marathon som det første løb, hvor kvinder fik lov til at deltage.

I 1910 blev det første danske mesterskab for mænd afviklet. Også her varede det mange år, før man i 1980 så det første DM for kvinder, og i 1982, 1983 og 1984 blev hhv. det første EM, VM og OL i maratonløb afholdt for kvinder.

Som motionsform var maratonløb i mange år regnet for en for stor udfordring. Men i slutningen af 1960'erne begyndte løbene i USA at tiltrække flere og flere deltagere som følge af "jogging-bølgen". Og i dag er maratonløb en udbredt motionsform for både mænd og kvinder i alle aldre. De fleste steder kræves det dog, at man er fyldt 18 år, før man kan få lov til at stille sig bag startstregen.

Kendte maratonløb

På verdensplan løbes årligt mere end 1000 maratonløb. De mest kendte løb i London, New York og Berlin kan have over 30.000 deltagere. Copenhagen Marathon har været afviklet siden 1980; i 2023 med over 12.000 deltagere. Aarhus Marathon blev nedlagt i 2008 efter at have eksisteret i 32 år.

Rekorder i maratonløb

Etioperen Tamirat Tola (f. 1991) vandt maratonløbet ved OL 2024 i Paris og satte ny olympisk rekord i tiden 2 timer, 6 minutter og 26 sekunder. Dermed forbedrede han den gældende rekord med 6 sekunder.

Verdensrekorden i maratonløb

Verdensrekorden i maratonløb for mænd er 1.59.30. Den blev sat af Sabastian Sawe (f. 1995) fra Kenya, da han vandt London Marathon den 26. april 2026. Det var første gang nogensinde, at et officielt maratonløb blev gennemført på under to timer.

For kvinder er verdensrekorden 2.09,56, sat ved Chicago Marathon den 13. oktober 2024 af Ruth Chepngetich (f. 1994) fra Kenya. Kenyaneren blev dog udelukket i juli 2025 for brug af et forbudt præparat i henhold til antidoping-bestemmelserne.

Olympisk rekord i maratonløb

Den olympiske rekord i maratonløb for mænd er på 2 timer, 6 minutter og 26 sekunder, sat af etioperen Tamirat Tola (f. 1991) ved De Olympiske Lege i Paris i 2024.

For kvinder er rekorden 2 timer, 22 minutter og 55 sekunder. Den blev sat af Sifan Hassan (f. 1993) fra Holland, ligeledes ved OL i 2024.

Danmarksrekorden i maratonløb

Danmarksrekorden i maratonløb for mænd er på 2 timer, 7 minutter og 51 sekunder. Den blev sat af Jacob Sommer Simonsen (f. 1995) ved Berlin Marathon den 29. september 2024. Dermed slog han den næsten 40 år gamle rekord, sat af Henrik Jørgensen ved London Marathon den 21. april 1985.

Danmarksrekorden for kvinder er på 2 timer, 29 minutter og 34 sekunder, sat af Dorthe Rasmussen (f. 1960) i 1989.

Læs mere i Lex

Kommentarer