overkæbe (original) (raw)

Overkæben er den øvre del af kæben. Overkæben består af den nedre del af de to overkæbeben (ossa maxillaria) samt eventuelt af mellemkæbebenet (os incisivum, Goethes mellemkæbeben) på indersiden af fortænderne.

Faktaboks

Også kendt som

maxilla

Overkæbebenet danner bunden og den indre del af øjenhulerne, størstedelen af næseåbningen og bunden i næsehulen, som samtidig udgør ganefremspringet eller det benede loft i mundhulen, også kaldet den hårde gane (processus palatinus). Til siden er overkæbebenet forbundet med kindbenet. Undersiden af overkæben har et hesteskoformet, buet fremspring (processus alveolaris), som er fæste for overkæbens tænder. Mellem dette fremspring og øjenhulerne opstår der på hver side et pyramideformet hulrum inde i knoglen, som i løbet af barneårene udvikler sig til de to kæbehuler (sinus maxillares).

Mens de to overkæbeben forbliver adskilt med en åben sprække mellem dem hele livet, vokser mellemkæbebenet som regel sammen med omgivelserne i løbet af småbarnsårene og bliver en del af den hårde gane.